»Jeg plejer at sige, at integrationen fungerede bedre, før Sverige fik en politik på området«

Sverigedemokraterne har længe ikke været stuerene i Sverige. Men de seneste måneders flygtningekrise har ændret meget. Partiformand Jimmie Åkesson forudser, at Sveriges­demokraterne bliver landets største parti. Men han gruer for fremtiden i det Sverige, han håber en dag at regere.

Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, i sit kontor i Riksdagen. Han er født i Sölvesborg i Blekinge. Foto: Mikkel Andersson
Læs mere
Fold sammen

Jimmie Åkesson er formand for Sveriges på en gang mest succesfulde og forkætrede parti. I lang tid var Sverigedemokraterne et obskurt parti præget af højreekstremisme. Men under Åkessons ledelse er partiet blevet strømlinet og har med hård hånd renset ud i baglandets ekstremister.

Trods alle andre partiers forsøg på at marginalisere Sverigedemokraterne og holde dem uden for indflydelse er partiet i dag Riksdagens tredjestørste efter en tordnende valgsejr i september 2014 og står i meningsmålingerne til yderligere at vokse markant.

Sidste års valgsejr var dog ikke uden omkostninger. Efter en hård valgkamp blev Jimmie Åkesson i oktober 2014 sygemeldt med stress. Men det er der ingen spor af, da Berlingske møder ham på kontoret i Riksdagens bygninger på Mynttorget i det centrale Stockholm. Åkesson virker smilende, fokuseret og energisk, selv om interviewet er presset ind i en tydeligvis hektisk kalender.

På spørgsmålet om, hvorvidt Sverige er ved at kollapse under modtagelsen af de mange flygtninge, som er kommet til landet, falder svaret uden tøven:

»En del af velfærden er, om ikke kollapset, så tæt på det. Vi har skoler, som er overfyldte, og modtagelsessystemet er mere eller mindre brudt sammen. Både politi og Migrations­verket siger, at man ikke har kontrol over, hvem der ankommer. Så i den forstand oplever Sverige et systemkollaps, og det ser ikke ud til at blive bedre, tværtimod.«

Ghettoer skal forhindres

Jimmie Åkesson afviser, at partiet har nogen planer om at tilbagetrække opholds­tilladelser, hvis de en dag kommer til magten. Dermed vil et Sverige ledet af Sverige­demokraterne stadig have et meget stort antal indvandrere, som skal integreres i det svenske samfund og på arbejdsmarkedet, hvilket for indeværende mildest talt går dårligt. Hvad vil Åkesson gøre for at rette op på det?

»Jeg mener, at hvis man har en indvandring af en størrelse, som man kan håndtere, behøver man faktisk ikke nogen særskilt integrationspolitik. Jeg plejer at sige, at integrationen fungerede bedre, før Sverige fik en politik på området. Dengang blev det antaget, at hvis man kom hertil, tilpassede man sig det svenske samfund og lærte sproget. Vi skal tilbyde svenskundervisning og undervisning i, hvordan det svenske samfund fungerer,« siger Jimmie Åkesson og understreger, at partiet også vil forhindre så mange af de nytilkomne i at bosætte sig i ghettoer og større byer, men tvinge dem til at bo mere spredt i landet.

Han mener ikke, at den nuværende svenske indvandringspolitik er baseret på, at indvandrere skal tilpasse sig det svenske samfund.

»I dag indebærer integration faktisk det modsatte. At man skal »mødes«, og svenskere skal tilpasse sig det multikulturelle samfund. Men det findes der ingen folkelig støtte til. Svenskere er ikke interesseret i at blive integreret i deres eget samfund,« siger han.

Mens Dansk Folkeparti formåede at blive regeringsbærende blot seks år efter grundlæggelsen i 1995, har Sverigedemokraterne eksisteret siden 1988. Men indtil for ganske nylig afviste alle andre partier kategorisk at have noget med dem at gøre. Hvad, mener Åkesson, er årsagen til den forskel?

»Sverige havde i begyndelsen af 1990erne et parti, som lignede det danske Fremskridtsparti, Ny Demokrati. Deres projekt mislykkedes spektakulært, og det vaccinerede så at sige det svenske folk mod indvandrings­kritiske partier i lang tid. Så det tog ganske lang tid, før vi kom i nærheden af Riksdagen. I Danmark svingede debatten meget hurtigt, medierne fulgte med, og man fik en åben debat. Men i Sverige har debatten altid været meget lukket. Det er først i løbet af de seneste måneder, at indvandringspolitikken er blevet debatteret på et sagligt grundlag, og alle begynder at forstå, at noget må gøres. Det, som skete i Danmark for 15 år siden, er ved at ske i Sverige nu,« siger han.

Hårdhændet styring

Åkesson anerkender, at partiet tidligere, særlig i 1990erne, havde problemer med højreekstremis­me. I dag er problemet efter hans mening begrænset til enkeltindivider, som fremsætter ekstreme, racistiske og dumme ytringer; noget, som pressen efter hans mening fokuserer særligt på i hans parti. Men det er Åkesson kun glad for, siger han, for det giver mulighed for at ekskludere dem, da sådanne holdninger ikke er velkomne.

I løbet af de sidste måneder har de øvrige borgerlige partier opsagt den såkaldte decemberaftale, der skulle holde Sverige­demokraterne uden for indflydelse og desuden krævet markante stramninger af indvandringspolitikken.

»Der er jo i virkeligheden sket en 180 graders kovending. Særlig for Moderaterne, men også Kristdemokraterne i nogen udstrækning. Og det skyldes, at vi har taget rigtig mange vælgere fra dem. Der er en enorm forskel på Moderaterne i dag og for et år siden, og det er jeg enormt glad for. For indeværende er den indvandringskritiske del af Riksdagen større end nogensinde. Men vi må jo se, om Moderaterne for alvor støtter en indvandringskritisk linje, eller det blot er noget, de siger,« fortæller han og tilføjer som en eftertanke:

»Det er fascinerende, at Moderaterne i dag siger ting, som jeg for få uger siden blev beskyldt for at være racist for at sige.«

Hvad er dine ambitioner for Sverige­demokraterne over de kommende år?

»Langsigtet skal vi udgøre et regerings­alternativ og være Sveriges største parti, og det tror jeg på, vi bliver. Man så lidt samme udvikling i Danmark, hvor Dansk Folkeparti voksede, selv om andre partier overtog deres politik, og det vil vi også fortsætte med, tror jeg. Og jeg tror, SD vil få en afgørende ind­flydelse, senest efter valget i 2018.«

Fremtidens Sverige

Det sidste spørgsmål bliver, hvordan Åkesson tror, at eftertiden vil se tilbage på nu­tidens svenske regeringer og de beslutninger, de tog i forhold til indvandrings­politikken.

»Jeg tænker meget over det i forhold til min søn, som er to år nu. Han går i dagpleje, hvor der er fem børn. Men han skal jo i skole på et tidspunkt, og vi taler meget om, hvilken skole han skal gå i, og hvilken oplevelse af Sverige han vil få. Det gør mig urolig, for der er ingen tvivl om, at det på godt og ondt, men desværre mest ondt, vil være et andet Sverige end det, jeg og mine forældre voksede op i.«

»Jeg tror, at Sverige om 30-40 år vil være et langt mere segregeret og splittet land, og at både indfødte svenskere og indvandrere, som kom hertil for at blive en del af det svenske samfund, vil se tilbage på nutiden med stor sorg. De vil tænke, at det var sørgeligt, at vi ikke gjorde noget tidligere. For det her land, det blev ikke godt.«

 

Mens Berlingske onsdag eftermiddag talte med Jimmie Åkesson, har den svenske regering få hundrede meter derfra antageligvis været i fuld gang med at planlægge den indførelse af grænsekontrol, der få timer senere blev annonceret.

Det har inden deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Åkesson til beslutningen om at indføre grænsekontrol. Men der er ingen tvivl om, at en del både modstandere af og sympatisører med partiet vil opfatte det som endnu et tegn på, at Sverige­demokraterne for øjeblikket i høj grad præger svensk politik.