»Jeg har altid set mig selv som en romantiker«

Woody Allen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALBERTO PIZZOLI

Han ser bestemt ikke ud som en Ladies man, Woody Allen. Hverken ved det første pressemøde ved Cannes-festivalen, hvor der måtte ekstra høreforstærkning til, for at han kunne høre spørgsmålene, eller nu her på Carlton Hotel, hvor han er i færd med en række gruppeinterviews til journalister fra hele verden. Lille og spinkel, pjusket gråt hår og lidt duknakket bag brillerne foran det karakteristiske skarpe blik.

Men en damernes mand må man nok sige, han er. Få filmfolks karriere er så tæt bundet sammen med kvinder som Allens. Både privat, men især hans mange film hænger i meget høj grad sammen med smukke og markante kvinder – og enten en hovedrolle spillet af Woody Allen eller i de senere år tit en mandlig hovedrolle med lighedstræk til instruktøren.

Således også den »Cafe Society«, som er åbningsfilm på årets Cannes-festival og har Jesse Eisenberg i en meget Allen-lignende hovedrolle, en ung mand i 30ernes USA, der rejser fra sit jødiske hjem i New York til Hollywood og forelsker sig i den smukke sekretær spillet af Kristen Stewart.

Og så fortsætter det ellers med et miks af skæbne, komik og tragik – alt sammen til klassisk 30er-jazzmusik.

Til åbningspressemødet kunne Woody Allen så flankeres på podiet af Kristen Stewart og en anden af filmens smukke skuespillere, Blake Lively, og Allen fortalte gerne, at filmen er en form for romantisk film – og at man godt kan kalde ham romantiker.

»Jeg har altid set mig selv som en romantiker, men det er nok ikke delt af kvinderne i mit liv. I hvert fald ikke som den der Clark Gable type, men måske mere som et romantisk fjols. Jeg har et romantisk forhold til New York og til fortiden for eksempel. Men jeg er nu engang vokset op med romantiske historier fra Hollywood, og de har påvirket mig, når jeg laver mine film,« lød det fra podiet.

Hvad er så hans opskrift på succes med kvinder, lyder spørgsmålet nu her på Carlton, hvor Allen sidder over for en gruppe journalister.

»Altså – hvis du fulgte min opskrift, ville du blive meget skuffet. Jeg har altid været afhængig af kvinders generøsitet. Det var aldrig mig, der var i stand til at forføre dem. Da jeg mødte Diane Keaton for eksempel, var hun nået til den konklusion, at hun kunne lide mig. Men hvis det var mig, der var nået frem til, at jeg godt kunne lide hende og prøvede at forføre hende, ville det bare ikke fungere. Det har altid været den anden person, der rykkede.«

I de senere år har Woody Allen haft et godt øje for nye talenter. Kvinder som Scarlett Johansson og Emma Stone har haft hovedroller, og i den nyeste film er det så Kristen Stewart og Blake Lively, der er på plakaten. Begge er kendt for teenagefilm og -TV – henholdsvis Twilight-filmene og Gossip Girl, men det er langtfra sådan, Woody Allen ser dem.

»Kristen Stewart er en utrolig skønhed – lille og mørk – men hun har en udstråling som Elizabeth Taylor eller de klassiske Hollywood-stjerner fra 40erne. Det, jeg elsker ved hende, er, at hun kan spille den lille uskyldige pige fra Nebraska i hvide sokker, der lige er kommet til byen. Og som også ser fantastisk ud i pels og juveler. Mens Blake er mere som en aristokrat – høj og elegant som Grace Kelly og ligner en, der er vokset op med hesteridning på et gods. Men de er begge vidunderlige skuespillere, og Kristen er en sammensat natur, som er dejlig at arbejde med,« siger Woody Allen.

Privat har Woody Allens forhold til kvinder haft sine storme. I 1992 afbrød han forholdet til Mia Farrow og dannede par med Farrows adoptivdatter, den dengang 20-årige Soon-Yi Previn, som han stadig er gift med i dag – og selv har to adoptivbørn med.

Kort efter anklagede Mia Farrow ham for at have begået overgreb på en anden adoptivdatter, Dylan, en anklage, der blev gentaget i 2014 af den nu voksne datter, hvorefter politiet efter en længere undersøgelse opgav at forfølge anklagerne. Men selv i dag i Cannes fylder sagen stadig – efter at Dylans bror Ronan Farrow i et følelsesladet indlæg i The Hollywood Reporter op til festivalåbningen anklagede medier og branche for at holde hånden over Woody Allen.

Selv har Woody Allens våben mod anklager og sladder altid været at koncentrere sig om sit arbejde. Han læser aldrig om sig selv, hverken nyheder eller anmeldelser, bruger ikke mail eller sociale netværk og ser i øvrigt heller ikke sine film, når de først er afleveret. Heller ikke åbningsfilmen, »Cafe Society«, der ellers blev modtaget med klapsalver af publikum. Men dem hørte han altså ikke.

»Jeg sad omme bagved sammen med min kone og Jesse Eisenberg. Ingen af os bryder os om at se filmen igen, så jeg ved heldigvis ikke noget om reaktionerne,« siger Woody Allen.

Til gengæld betyder hans ifølge ham selv monomane indstilling til arbejde, at han kan lave en film hvert år. Og i år har han endda ud over det lavet en TV-serie til Amazon på seks halvtimesepisoder med Miley Cyrus, Elaine May og ham selv i hovedrollerne.

»De spurgte, og jeg sagde nej, men de blev ved med at hæve tilbuddet, og til sidst havde jeg bare ikke råd til at sige nej længere. Jeg tænkte, det ville være hurtigt tjente penge i TV, men det var hårdt – TV har ændret sig og er blevet mere krævende. Der var ingen krav fra Amazons side – jeg kunne lave lige, hvad jeg ville, og de ville ikke blande sig. Så jeg har lige afleveret den, og jeg tror, at Amazon-folkene, som er hernede, stopper i New York på vej til Californien for at se den for første gang overhovedet.

Sådan arbejder jeg jo altid, men normalt skaffer vi selv pengene – det er sjældne vilkår i TV. Men det er jo ikke nogen overraskelse, hvad jeg laver, og jeg er heller ikke en uansvarlig person, så det fungerede fint. Men det var en engangsting – jeg gjorde det for pengenes skyld, og jeg gør det ikke igen,« lover Woody Allen.

At en anden teenagestjerne, Miley Cyrus, optræder her, var lidt tilfældigt: »Jeg gik forbi en dag, da mine børn så Hannah Montana på TV, og serien er selvfølgelig fjollet og for børn, men man kunne bare se, at den pige var sjov – hun forstod at levere en joke. Nogle år senere så jeg hende på et Saturday Night Live show, og hun var stadig virkelig sjov – helt rigtig til serien, og hun gør det også rigtig godt.«

I »Cafe Society« lyder en typisk Woody Allen replik: »Lev hver dag som var det den sidste – og en dag er det rigtigt.« Og døden har altid fyldt en del i Woody Allens film, men selv tager den i dag 80-årige instruktør alderen roligt.

»Jeg føler mig stadig energisk, og jeg ved da godt, at jeg er 80, og det kan ende lige om et øjeblik – for eksempel midt i det her interview – men når jeg stadig har ideer til film, hvorfor så ikke lave dem. Og jeg føler mig frisk og er vel bare heldig. Begge mine forældre blev omkring de 100 år, så hvis genetikken betyder noget, så er det mit held,« siger filminstruktøren, der heller aldrig har kendt til skriveblokering.

»For mig er skrivning afslapning. Det tager mig væk fra den virkelige verden. Jeg er hjemme på min seng og lever i en fantasiverden, opfinder historier og personer – det er afslappende for mig. Men som Tennessee Williams sagde, så er problemet med et stykke, at når du er færdig med det, skal det også laves, ellers er det meningsløst. Og sådan er det: Når manuskriptet er skrevet, har man egentlig lyst til bare at komme videre, men så er man nødt til at bruge et år på at lave filmen, ellers er det bare et dødt manuskript.«