»Jeg går ikke i moskeen længere«

Det er ikke kun i fri- skolerne, at tilhængere af Fethullah Gülen chikaneres. Det dansk-tyrkiske sam-fund er dybt splittet, og moskeerne er Erdogans talerør, siger Gülen-tilhænger.

Det tyrkiske samfund i Danmark er dybt splittet efter kupforsøget mod præsident Erdogan. Berlingske har talt med Mesut, der er Gülen-tilhænger, og kun tør udtale sig anonymt. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Kupforsøget mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i juli har skabt dyb splittelse i det tyrkiske samfund i Danmark.

Som Berlingske skrev onsdag, er flere end 500 elever i løbet af sommeren blevet taget ud af 14 dansk-tyrkiske friskoler. Det er sket, efter at en liste, der har floreret i det tyrkiske miljø, har anklaget skolerne for at have tilknytning til den såkaldte Gülen-bevægelse, som præsident Erdogan nu kalder for en terrororganisation.

På listen opfordres elevernes forældre til at redde deres børn fra »Fethullah Gülens terrorskoler«, og en af skolerne har været udsat for hærværk, hvor der blev malet en hyldest til præsident Erdogans AKP-parti på væggen.

Men det stikker langt dybere end bare friskolerne, mener Gülen-tilhængeren Mesut, der taler med Berlingske under løfte om anonymitet: »Jeg går ikke i moskeen længere. Det gider jeg simpelthen ikke. Det er blevet Erdogan-tilhængernes politiske prædikested.«

Imamerne i de tyrkiske moskeer i bl.a. Danmark bliver udpeget af Det Religiøse Direktorat i Tyrkiet, som er tilknyttet det tyrkiske statsministerium. Så imamerne er politisk udnævnt og desuden sponsoreret af den tyrkiske stat.

Tidligere gik Mesut til fredagsbøn hver uge, men alle de tyrkiske imamer i Danmark taler nu dunder mod Gülen-bevægelsen, siger han.

De første sprækker i det tyrkiske samfund herhjemme opstod i 2013, da de tidligere politisk allierede Fethullah Gülen og præsident Erdogan blev uvenner efter en korruptionsanklage, men det var først efter kupforsøget i juli, at det for alvor greb om sig, fortæller Mesut.

Tidligere kunne man sagtens omgås, men det er ikke det samme længere.

Denne sommer har han hørt rygter om sig selv i det tyrkiske miljø. Bl.a. at han har siddet i fængsel, samt at han og en kvinde skulle have planer om et angreb på Erdogan selv.

Mesut kan ikke se en forsoning mellem dansk-tyrkerne for sig, før der kommer en ny regering i Tyrkiet. »Folk følger desværre kun de tyrkiske TV-kanaler, og alle deres udsendelser er »ensrettede« – alle dem, der er imod Erdogan, lige meget om det er af religiøse, politiske eller andre årsager, bliver lukket.«

Så Erdogans kontrol over imamerne og mediebilledet i Tyrkiet er med til at påvirke stemningen blandt tyrkere i Danmark?

»Ja. Hvis man siger om en person, at han er terrorist, terrorist, terrorist – hele tiden, og man hører det alle mulige steder – så begynder man at tro på det. Selv om det ikke holder.«

Mesut fortæller om en liste over Gülen-tilhængere i udlandet, som de tyrkiske myndigheder angiveligt bruger til at anholde dem, hvis de kommer til Tyrkiet.

»Der er rigtigt mange på den liste. Jeg tror også, at jeg er på den. Og jeg har ikke tænkt mig at tage til Tyrkiet, indtil alt det her er drevet over – selv om jeg er dansk statsborger.«

Han frygter desuden, at den tyrkiske stat kan finde på at beslaglægge hans ejendom i landet, som det er sket for mange andre Gülen-tilhængere.

Mesut har ikke håb for en fredelig fremtid under Erdogan.

»Han er ligesom Hitler, hvis ikke værre.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den tyrkiske ambassade.

 

Mesut er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.