»Jeg er bange, og det er mine venner også«

17-årige Tareq Muhammed blev slået og tvangsklippet af politiet i Gaza. Nu håber han bare på at komme væk, inden politiet fanger ham igen og gør alvor af deres trusler.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

GAZA BY: Tareq Muhammed er skræmt. Den 17-årige dreng fortæller lavmælt sin historie om at være jaget og truet af politiet i Gaza-striben.

»I går gik jeg ud med min søster, og jeg var virkelig rigtig bange. Jeg troede hvert øjeblik, at de ville komme og anholde os.«

Mareridtet begyndte 2. april om eftermiddagen, da Tareq, som godt vil stå frem med billede i en europæisk avis, men ikke ønsker sit efternavn offentliggjort, blev slæbt med ind i en politibil.

»Jeg ville ikke, men de tvang mig. De slog mig i ansigtet og tog mig med på stationen. Der sagde de, at de ville klippe mit hår af og gøre mig til en mand. Jeg spurgte, om jeg ikke var en mand allerede. Nej, men vi vil lære dig det, sagde de.«

Tareq fortæller, hvordan betjentene med en »meget dårlig« elektrisk barbermaskine barberede ham og tvang ham til at feje håret sammen bagefter.

»Jeg sagde, at jeg ikke kunne gøre det, men de tvang mig til det. Så tog de et fangebillede af mig. En af dem sagde, at han var ligeglad med, om jeg hadede ham, for det var til mit eget bedste,« fortæller Tareq og tager sig til håret, der er vokset ud igen.

»Det var ikke særligt langt, bare med en spids. De siger, at vi efterligner Vesten, men det har ikke noget med det at gøre. Jeg har haft mit hår sådan, siden jeg var 11, hvor det var en mode, som jeg blev enige med nogle venner om at følge.«

Vil hurtigst muligt væk

Efter tvangsklipningen vendte betjentene opmærksomheden mod Tareqs bukser, som de synes var for stramme. I mellemtiden var Tareqs far dog dukket op, og det lykkedes ham at få sønnen fri. Bagefter blev Tareq opfordret af venner og bekendte til at klage over behandlingen, og han stillede op til et TV-interview. Men så fortsatte mareridtet.Politiet har to gange været for at lede efter ham, hvor han ikke var hjemme, og de har udspurgt naboerne om hans færden.

»De har sagt, at de nok skal få fat i mig, og at jeg efter tre dage i fængsel ikke vil være i stand til at se dagslyset,« siger Tareq.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan klage igen til regeringen, men det er jo dem, som politiet arbejder for.«

Tareqs far arbejdede for PLO og det tidligere palæstinensiske styre i Gaza-striben, der er Hamas’ politiske modstandere, men familien mener ikke, at forfølgelsen har noget med det at gøre. Tareqs far har opfordret sønnen til at koncentrere sig om at færdiggøre sin eksamen, og så vil familien bruge deres kontakter, så han kan fortsætte sine studier i Tunesien.

»Jeg har jo ikke gjort noget galt, og det synes mine forældre heller ikke. Jeg studerer, spiller fodbold og hænger ud i kvarteret. Jeg har ikke gjort noget, der kunne være farligt for dem. Men regeringen og politiet går efter os. Jeg har venner med langt hår, og de går næsten ikke ud. Jeg er bange, og det er de også,« siger Tareq.

»Jeg vil væk så snart, det er muligt. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer tilbage til Gaza.«