Japan udnytter smuthul: Nu bliver hvalfangst tilladt

Hvalkød er en del af den japanske madkultur, mener landets regering, der igen har givet grønt lys til fangst. Japan navigerer uden om international lovgivning ved hjælp kontroversielt smuthul.

Det japanske forskningsskib forlader havnen i Yamaguchi i det vestlige Japan med kurs mod Det Arktiske Ocean. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Kultur – og i særlig grad madkultur – er en hellig og stolt størrelse i Japan. Et anliggende, der binder nationen sammen. Så er traditionerne truet, er japanerne villige til at gå langt for at sikre retten til selv at vælge sammensætningen på sushi- og sashimiplatten.

Hvad enten slaget skal slås ved internationale domstole eller på åbent hav. Et sigende eksempel er landets indædte bestræbelser på at bevare muligheden for kommerciel hvalfangst. I årtier har skiftende japanske regeringer kæmpet mod international fordømmelse. Kritikken var derfor højlydt, da japanske skibe for første gang i et år forleden satte kurs mod Det Antarktiske Ocean.

I alt forventes fire skibe med en besætning på 160 personer at tage del i fangsten. Men skal man tro de japanske myndigheder, handler det om forskning og ikke om kommerciel fangst. Også selvom de samme myndigheder ikke lægger skjul på, at kødet fra hvalerne sælges kommercielt og havner på japanske spiseborde.

Forskning udgør nemlig et smuthul i international lovgivning, da fangst med et videnskabeligt formål ikke er forbudt. Det har Japan i årevis brugt som argument. Lige indtil en international domstol sidste år slog fast, at der ikke var grundlag for at kalde de japanske metoder for forskning. Efterfølgende vedtog Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) en resolution, der påbød Japan at overholde afgørelsen. Slaget så for en stund ud til at være tabt for de japanske hvalfangere, der måtte indstille jagten. Men Japans regering gav ikke op. Nu har den besluttet at genoptage fangsten. Forskerfinten er igen fundamentet. Denne gang vil antallet af fangede hvaler være 333, hvilket er væsentligt færre end tidligere, hvor antallet var på omkring 1.000.

Forskning behøver ikke drab på hvaler

»Formålet med den japanske forskning er videnskabeligt – videnskab, der skal sikre, at når den kommercielle hvalfangst bliver genoptaget, vil det ske på en bæredygtig måde,« skriver den ansvarlige japanske myndighed på sin hjemmeside. Men det behøver man ikke at slå hvaler ihjel for at forske i, mener IWC. En ekspertkomité bestående af 44 eksperter fra 18 lande udtalte i sommer, at den nye japanske plan ikke retfærdiggør hvalfangst. Alligevel er japanerne nu igen på vej mod hvalfyldte farvande langt mod syd.

 

Det var Australien, der sørgede for, at Japans forskningsprogram blev undersøgt af den internationale domstol. Ikke overraskende har den australske regering derfor taget stærkt afstand fra beslutningen om at genoptage hvalfangsten.

»Vi kan på ingen måde eller i nogen form acceptere konceptet at dræbe hvaler på grund af såkaldt videnskabelig forskning. Ikke-dødelige forskningsteknikker er de mest effektive metoder til at studere alle slags hvaler,« hedder det i en udtalelse fra landets miljøminister, Greg Hunt.

Hans regering overvejer nu at lade et skib fra den australske kystvagt sejle efter de japanske skibe for at overvåge fangsten. Tidligere har australske miljøorganisationer og aktivister gjort deres for at stoppe japanerne. Det har bl.a. ført til mindre søslag, hvor fangerne brugte vandkanoner imod NGOerne.