Japan opruster raketforsvar mod Nordkorea

Den japanske regering afsætter milliarder af kroner til radarsystemer og raketter.

Japanske styrker i en militærmanøvre ved foden af Mount Fuji tidligere i år. Japans militær planlægger en omfattende oprustning af landets raketforsvar på baggrund af Nordkoreas atomprogram. Jiji Press/Ritzau Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Japans militær planlægger en omfattende oprustning af landets raketforsvar på baggrund af Nordkoreas atomprogram.

Premierminister Shinzo Abes regering har i denne måned besluttet at øge forsvarsbudgettet, som nu er vokset flere år i træk.

Forsvarsministeriets udspil, som nu er blevet offentliggjort i detaljer, viser, at de militære udgifter øges med 2,1 procent til i alt 5300 milliarder yen (omkring 305 milliarder kroner).

Den største satsning i oprustningen gælder landets raketforsvar. Der er afsat omkring 14 milliarder kroner til to store radarsystemer.

Samtidig vil militæret købe langdistanceraketter af typen Raytheon Co SM-3, som har kapacitet til at nedskyde indkommende raketter fra stor afstand.

Samtidig opgraderes systemet med raketter, der kan nedskyde raketter på kort afstand.

På budgettet er der også afsat penge til indkøb af seks nye kampfly af typen F-35 fra Lockheed Martin.

Budgetudspillet, der nu skal til behandling i parlamentet, kan stadig blive ændret i finansministeriet, som er under pres for at bruge flere penge på velfærd.

Japans udenrigspolitik har i efterkrigstiden været pacifistisk. Nordkorea opfattes imidlertid stadig som en meget alvorlig trussel mod landet.

Japan er også skeptisk over for Kina, som af flere lande i regionen bliver opfattet som stadigt mere aggressiv i forhold til forskellige territoriale krav.

Kina øgede i marts dets forsvarsbudget med 8,1 procent i forhold til 2017 i forbindelse med moderniseringer af verdens største militærapparat.

I et historisk skifte under premierminister Shinzo Abe ophævede Japans regering i 2014 et forbud mod at anvende landets militær i andre situationer end rent selvforsvar.

Det er et forbud, der blev indført efter Anden Verdenskrig. Ændringen medførte blandt andet, at japanske soldater i langt højere grad end tidligere kan engagere sig i FN's fredsbevarende operationer.

/ritzau/Reuters