Janukovitj beder Rusland om beskyttelse

Rusland har ifølge en regeringskilde accepteret at beskytte Ukraines afsatte præsident, skriver nyhedsbureauet Interfax.

ARKIVFOTO. Viktor Janukovitj i privat snak med Ruslands Vladimir Putin dengang situationen var mere rolig i Ukraine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Klimentyev
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UKRAINE: Ukraines afsatte præsident, Viktor Janukovitj, beder Rusland om at beskytte ham mod ekstremister. Det skriver det uafhængige, russiske nyhedsbureau Interfax.

Og det har Rusland ifølge en russisk regeringskilde sagt ja til.

»I forbindelse med appellen fra præsident Janukovitj om at sikre hans beskyttelse, kan jeg fortælle, at anmodningen er blevet imødekommet af Rusland,« siger kilden ifølge Interfax.

I en udtalelse slår Janukovitj fast, at han fortsat betragter sig selv som Ukraines præsident og at han er klar til at kæmpe til det sidste for sikre, at aftalerne, der skal sætte en stopper for den politiske konflikt i Ukraine, bliver overholdt.

Desuden er enhver ordre til de ukrainske bevæbnede styrker og sikkerhedstjenester ifølge den afsatte præsident ulovlige, og han mener, at besættelsen af parlamentsbygningen på Krim-halvøen viser, at dele af folket ikke accepterer den lovløshed, der er opstået i landet, efter at styret er blevet valgt af »en bande«.

BNB