James Bond blev født på Jamaica

I en ny bog om Ian Flemming, forfatteren der skabte James Bond, bliver man klogere på, hvordan Bond opstod i Flemmings fantasi. Bogen er skrevet af Matthew Parker og har titlen Goldeneye: Where Bond was Born.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ian Flemming var under Anden Verdenskrig medarbejder i den britiske marines efterretningstjeneste. I 1943 fløj han fra Miami i USA til Jamaica for at deltage i en konference og for at undersøge rygter om, at en rig svensker ved navn Axel Wenner-Gren havde bygget en hemmelig base til tyske undervandsbåde på Hog Island (nu Paradis Øen). Axel Wenner-Gren havde ry for at være nazist og den britiske efterretningstjeneste mistænkte ham for at ville hjælpe nazisterne med en sådan hemmelig ubådsbase. Ian Fleming sagde til sin kollega i efterretningstjenesten Ivar Bryce: "Når vi har vundet den her forbandede krig, så vil jeg bo på Jamaica, svømme i havet og skrive bøger."

Livet på Jamaica

Tre år senere købte Ian Flemming en ejendom på Jamaicas nordkyst med en strand til og et koralrev. Han byggede et ret primitivt hus, som han kaldte Goldeneye. Der var i begyndelsen hverken vinduer eller varmt vand. Bryce, der besøgte ham på øen,kaldte det lidt af det et mesterstykke i ustyrlig grimhed. Flemmings faste arbejde efter krigen var som udenrigsredaktør på Sunday Times, men når han havde ferie var han på Jamaica, hvor han nød læsningen af fagbogen Field Guide to Birds of the West Indies skrevet af en vis James Bond. Snart kom han til at bo fast på øen.



Forfatterskab begynder

I 1952 giftede han sig, blev far og skrev Casino Royale, hans første spionbog. I den nye biografi fortæller Matthew Parker om Jamaicas betydning for Ian Flemmings forfatterskab og gør opmærksom på, at tre af forfatterskabets romaner, Live and Let Die, Dr No and The Man with the Golden Gun, mere eller mindre foregår på øen. Øens atmosfære af "luksus, melankoli, sensualitet, fare og vold" kom efterhånden til at blive en besættelse for Ian Flemming, skriver Matthew Parker. Ifølge bogen var Ian Flemming noget af en racist. Han elskede de lokale på øen på en gammeldags britisk imperialistisk måde og patroniserede dem. Han var desuden en snob og hans tiltagende alkoholisme gjorde det ikke nemmere for andre at omgås ham.

En elskerinde på øen

Der blev også hurtig problemer i ægteskabet. Hans hustru var utilfreds med hans skriverier, som hun over for venner betegnede som pornografi og efterhånden valgte hun at blive væk fra øen. Istedet fik Ian Flemming en elskerinde ved navn Blanche "Birdie" Blackwell, som var af blandet jamaicansk-britisk-jødisk afstamning. Matthew Parker har fundet frem til den nu 100 årige Blanche "Birdie" Blackwell, som er en væsentlig kilde i bogen. Gennem forholdet til Birdie fik Ian Flemming et usædvanligt godt kendskab til øen og dets befolkning og dets nye musik i form af reggae. Efterhånden blev Ian Flemming rigtig integreret i øens lokale befolkning. En række af de lokale oplevelser fandt også vej til romanerne, som når han i Thunderball slås med barracudaer. Ian Flemmings kærlighed til øen og dens dyreliv betød også, at James Bond kun slog mennesker ihjel aldrig dyr. I britiske anmeldelser er den nye bog blevet rost for at bringe væsentlig nyt materiale frem om Jamaicas betydning for Ian Flemming og hans romaner.

Axel Wenner-Gren

Man kan ikke helt forlade historien uden et ord om Axel Wenner-Gren, den rige svensker, som Ian Flemming og efterretningstjenesten havde mistænkt for at ville bygge en hemmelig ubådsbase til nazisterne. Også dette minder om noget taget fra en James Bond-bog. Wenner-Gren tjente en formue ved at forudse, at den industrielle støvsuger kunne anvendes i hjemmet. Kort efter Første Verdenskrig overbeviste han det svenske firma Elextrolux at købe patentet til en sådan støvsuger og give ham akter i projektet. I 1930erne var Wenner-Gren en af verdens rigeste mænd.

Forbindelse med Göring

 Wenner-Gren havde fra tiden under og efter Første Verdenskrig et nært forhold til Herman Göring, der havde været svensk gift og opholdt sig i Sverige. Wenner-Gren aftalte med Herman Göring, at han skulle fungere som go-between mellem nazisterne og britiske og amerikanske regeringsmyndigheder. Disse bestræbelser endte uden resultat og De Allierede nærede ingen tillid til ham. Wenner-Gren trak sig tilbage til Hog island på Bahamas og da briterne fortsat havde mistanke til ham, blev han placeret på en økonomisk sortliste og hans midler indefrosset. Hvorvidt han virkelig var i nazisternes tjeneste eller ej er aldrig blevet afklaret. I 1941 oprettede Wenner-Gren et antropologisk forskningscenter ved navn The Viking Fund. Det eksisterer endnu under navnet Wenner-Gren Foundation for Anthropological Research.Går man ind på forskningscentrets hjemmeside er der ikke et ord om Wenner-Grens forbindelser til nazisterne.