Jackson er død bekræfter flere kilder

Michael Jackson er død, skriver Los Angeles Times.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Poplegenden Michael Jackson er død efter et hjerteanfald, skriver avisen Los Angeles, der henviser til politikilder og officielle kilder.

Oplysningerne, der ikke er blevet bekræftet af hospitalskilder eller pårørende, blev først bragt af TMZ. Også tv-stationen CBS har bekræftet oplysningerne om Jacksons død.

Jackson blev i al hast bragt til et hospital i Los Angeles her til aften af ambulancefolk, som fandt ham livløs, da de ankom til hans hjem, oplyser Los Angeles Times.

Avisen skriver, at sangeren fik hjertemassage på stedet, inden han blev bragt til UCLA hospitalet.

Den 50-årige Jackson blev bragt til hospitalet i løbet af omkring 10 minutter.

Der var planlagt en række comeback koncerter i London fra den 13. juli og frem til marts næste år. Jackson havde arbejdet hårdt med forberedelserne til de 50 koncerter i de seneste to måneder.

Jackson's manager Tohme E. Tohme var ikke til at få i tale for en kommentar.

/ritzau/Reuters