Ja til abort på flere fostre. Nej til dødshjælp til livstrætte gamle. Holland får ny regering.

Efter 208 dage er det endelig lykkedes Hollands premierminister Mark Rutte er samle fire forskellige partier til en regering. Hollændere var til valg i marts.

Hollands fungerende premierminister. AFP PHOTO / ANP / Bart Maat / Netherlands OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: BART MAAT

En ny regering er på vej i Holland, og dens budskaber peger i mange retninger.

Efter at have været fungerende premierminister i syv måneder, kunne centrum-højre partilederen Mark Rutte tirsdag præsentere hollænderne for en spraglet regeringskoalition.

For første gang siden 70’erne får Holland en regering bestående af fire partier.

Ruttes eget centrum-højre, VVD, får følge af de hollandske liberaldemokrater, D66, de konservative fra kristendemokraterne, CDA, og den kristne union, CU.

»Man siger i Holland, at alle er nødt til at blande lidt vand i vinen. Det betyder, at vi er gode til kompromisser. Regeringsgrundlaget er på 68 sider og med lille skrift, og der er aftryk af alle fire partiers ideologier. På den måde har man sikret, at regeringen ikke kollapser med det samme på grund af partiernes forskelligheder,« siger Liza Mügge, lektor i statskundskab på Amsterdam Universitet.

Især de kristne og liberaldemokraterne ser fuldstændig forskelligt på store etiske spørgsmål.

D66 har således fået gennemtrumfet, at det skal være tilladt at lave gentest for arvelige sygdomme hos fostre, og at efterfølgende abort skal være tilladt, hvis man f.eks. finder et gen for brystkræft.

Omvendt fik de kristne lukket af for D66s ønske om, at Hollands praksis for aktiv dødshjælp skulle udvides til også at gælde meget gamle mennesker, der er livstrætte.

Wilders bevågenhed

Valget i Holland fik enorm bevågenhed fra international side, fordi det kom efter et ja til Brexit og valget af Donald Trump og før valget i flere store europæiske lande såsom Tyskland og Frankrig.

Meget af opmærksomheden gik til Geert Wilders indvandringskritiske Frihedsparti, som de centrale partier allerede før valget afviste et samarbejde med.

Frihedspartiet blev næststørst efter Ruttes VVD ved valget.

Ved præsentationen af regeringsgrundlaget nævnte Mark Rutte flere gange »den almindelige hollænder« og selve regeringsgrundlaget bar titlen »En tryg fremtid.« Ifølge Liza Mügge var det en håndsrækning til Wilders vælgere:

»Jeg opfatter det som om, man her prøver at tale til Frihedspartiets vælgere, der føler sig hjemløse,« siger hun.

Nu er koalitionen og regeringsgrundlaget på plads. Inden for få uger udnævnes også ministrene.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.