BERLIN: Eddie Izzard mødte det nye Europa på den græske ø Santorini. Stemmerne fra glade, positive mennesker summede i luften på alle mulige sprog. Eddie Izzard fik en idé. Han besluttede at oversætte sit comedyshow »Force Majeure« fra engelsk til verdens hovedsprog. Han vil lære sprogene ét efter ét og opføre showet på tysk, spansk, russisk og arabisk. Han har allerede lavet det på fransk. Det er et Herkules-arbejde, som de færreste nok ville påtage sig. Men Eddie Izzard begyndte fra en ende af. Omtrent som da han i 2009 løb 43 maratonløb på 51 dage for velgørenhed. I Berlin har den britiske komiker i dette forår opført sit show på tysk. I sin garderobe i kælderen under Admiralpalast forklarer han hvorfor. »Jeg hørte sprog af alle slags, og det slog mig pludselig, at det var godt. Og jeg tænkte, som jeg sagde på scenen, at hvis det var i 1930erne, så ville vi alle sammen bare ende med at dræbe hinanden,« siger Eddie Izzard. Sådan taler han. Med konstante referencer til historien. Ikke mindst Nazi-Tyskland. Ind og ud ad tangenter uden at miste den store fortælling af syne. Én af Eddie Izzards store fortællinger handler om Europa. Den er fuld af fanatikere, der forsøger at skille os ad og historisk set har haft forbavsende stor succes med det. Men der er også fornuftige mennesker, der forsøger at samarbejde. Som i det nye Europa. »Hvis vi vil prøve at overleve på den her jord, så er vi nødt til at lære at leve sammen på en eller anden måde. Det kontinent, der er mest sat op til at arbejde sammen på en eller anden måde, er Europa. Vi har myrdet hinanden i 2.500 år, så vi er nødt til at gøre det her. Med enhver anden idé end den klarer vi den ikke. Det er indsatserne. Ganske enkelt,« siger Eddie Izzard. Den 52-årige komiker er i de seneste årtier blevet et verdensnavn, der optræder for fulde huse kloden over og laver film i Hollywood. Efter Berlin skal han optage en film kaldet »Boychoir« med Dustin Hoffmann. Han er noget så usædvanligt som en Europa-begejstret englænder. Izzard har besøgt Rådet i Bruxelles, som han sammenlignede med en rockfestival. Han er også en erklæret politisk komiker med relationer til Labour. Og så er han transvestit. Tidligere optrådte han ofte i kvindetøj, høje hæle og fuld makeup. I Berlin er han mere nedtonet med skæg og jeans, men neglene er stadig malede. Han er ved at gøre klar til aftenens show på tysk. »Sprog er en interessant ting. Ekstremister bruger det til at splitte. Ekstreme aviser – højreorienterede aviser i Storbritannien – skriver: »Hvem er de der mennesker? Forstår vi overhovedet, hvad de siger?« Faktisk, som man kan se i enhver borgerkrig, betyder det ikke noget. Folk finder grunde til at hade hinanden,« siger Eddie Izzard. Ifølge Izzards teori er humpr grundlæggende menneskelig og ikke national, selv om referencerne er det. »Du bør kunne gå hele vejen ned til en indfødt stamme og lære deres sprog, og så længe du refererer til ting, som de kender, så bør det virke. Vi er exactly the bloody same. Det ved vi fra genetikken. Så jeg kommer ind som centrist. Det har et menneskeligt, politisk tema. Det har en partipolitisk ting bag sig, som er centrum-højre, centrum-venstre, centrum-centrum. Alle de mennesker kan jeg arbejde med, og jeg tror, de kan arbejde med hinanden. Det er 80 til 90 procent af verdens befolkning. Det er kun ekstremisterne, der hader alting og vil splitte det ad,« siger han. Ser du grundlæggende Den Europæiske Union som en god ting? »Den Europæiske Union skal være en god idé. Hvis vi ikke lærer at arbejde sammen på en eller anden måde, så klarer verden det ikke. Den dårlige idé er at gå den anden vej. At pille alting fra hinanden. Hvis du ser på Storbritannien, så var vi tidligere opdelt. Vi plejede at bekæmpe hinanden, slå hinanden ihjel. Så blev vi langsomt forenet. Se på Tyskland. Bekæmpe hinanden, slå hinanden ihjel, så blev de samlet. Kan nogen se et mønster? Stammer, der bekæmper hinanden, slår hinanden ihjel, og så samles de. Det er den eneste løsning. Så vi er nødt til at få Den Europæiske Union til at virke på en eller anden måde. Har vi fået styr på alle de bureaukratiske og administrative idéer? Nej. Har de fået styr på det i Storbritannien? Nej. I Tyskland? Nej. I USA? Nej. I Timbuktu? Nej. Ingen har fået helt styr på det, men man prøver at gøre det bedre og bedre,« siger han. Er spørgsmålet så, hvordan man gør Den Europæiske Union til en lige så sexet idé, som Europa er? »Ja, ingen er vilde med bureaukratiske og administrative systemer. Det er sådan, Den Europæiske Union ses. Som en masse lovgivning. Det er også det, den er lavet til, men ingen kan lide det. Men ingen kan lide Storbritanniens lovgivningssystem og bureaukratiske system. Ingen kan lide det tyske. De er heller ikke sexede, men ingen argumenterer for, at man skal skille dem fra hinanden. Det handler om at finde den svære balance mellem at strømline de bureaukratiske systemer og sikre fairness. Så ja, jeg prøver aktivt at præsentere en idé om, hvordan Europa kan blive interessant. Et eventyr, hvor der kan gøres forretninger. Hvis du lærer et andet sprog i et andet land, så vil du sikkert kunne sælge dine varer og serviceydelser bedre. Folk vil sige: ’Den her fyr gjorde sig den umage at lære vores sprog.’ Det er det, jeg gør,« forklarer Eddie Izzard. Hvordan kan EU sælge sig selv bedre? »Det skal være med job. At være med i Den Europæiske Union er bedre for jobsituationen. Hvis vi trækker os ud, vil virksomheder flytte deres hovedkvarterer og fabrikker til det europæiske fastland. Det er altid økonomien,« siger Eddie Izzard. Ude i horisonten har Eddie Izzard opstillet en ny episk udfordring for sig selv. Han vil være partiet Labours borgmesterkandidat i London ved valget i 2020. Der er brug for fightere på midten, som han siger. »Jeg er en transvestit, der har en karriere med god comedy, ret god dramatik nu på et antal sprog, og jeg kan løbe flere maraton, end folk troede. Så jeg kan gøre ting. Jeg har meget energi, jeg har en vision, som jeg har forsøgt at få igennem, og jeg tror, jeg kan formulere ting. Jeg tror, jeg ved, hvor det centrale punkt i et argument er. Tilbage i min barndom kunne jeg høre folk skændes og sige: ’Er I to godt klar over, at I er enige? Der er al den her vrede, men I siger faktisk den samme forbandede ting.’ Eller: ’I siger noget, der er to procent forskelligt. Hvad er det for noget besynderligt vrøvl?’ Så jeg tror, at vi har brug for fightere på midten. Fordi jeg tror, at mange af os på midten er live-and-let-live-mennesker. Så vi siger: ’Du har et andet synspunkt. Det er fint. Jeg lever bare mit liv, og du lever dit.’ Ekstremister siger: ’Jeg skal have magten og fortælle folk, hvad de skal gøre og spærre dem inde.’ Der er noget ved deres ekstremisme, der ser ud til at give dem lyst til at fortælle andre mennesker, hvad de skal gøre. Mange af os på midten lever i lev-og-lad-leve-verdenen og har ikke rigtigt lyst til at bestemme over andre, men vi bliver nødt til at træde i karakter, for ellers finder ekstremisterne hele tiden på nye måder at sige: ’Se, hvor enkelt det er. Du skal bare gøre det her.’ Hvilket aldrig er sandt. Aldrig, aldrig nogensinde,« siger han. Eddie Izzard forklarer, at han vil sætte sin karriere i »hi«, hvis han bliver borgmester. Han frygter ikke den ofte humorforladte politiske debat, men erkender alligevel en vis bekymring. »Jeg gør ting, der har en skræmmende kant, så længe de er positive. Så ja, der er en frygt for, at folk bare vil hade dig og hade dig og hade dig. Og sige: ’Jeg hader dig, jeg hader dig, jeg hader dig.’ Én skrev på Twitter: ’Fuck dig, din idiot.’ Så jeg skrev tilbage: ’Fuck dig.’ Sådan må jeg håndtere det. Jeg har mødt en masse had i forbindelse med, at jeg sagde, at jeg var transvestit,« siger Eddie Izzard, som har kaldt sin filosofi »radikal liberalisme« på den politiske midte. »Der er en bekymring i politik, at alting bare ligesom flyder. Måske kommer jeg ind og kan ikke rigtigt gøre særligt meget. Måske er det i virkeligheden for tricky at gøre noget radikalt uden at gøre noget, som er ekstremt til en side. Jeg mener, at mit liv har været ret radikalt, synes du ikke?« »Jo.« »Al den energi, jeg henter i mit liv, vil jeg investere i at opfordre folk i London til at være positive og gå op i den by, de bor i, og til at linke op med andre byer verden over. Det vil være godt. Et positivt link-up med andre store hovedstæder Jorden rundt. For vi er alle ens,« siger han.