Ivanka og Melania gør præcis det, Donald kritiserede Michelle Obama for

I går ankom Melania og Ivanka Trump til Riyadh med håret frit flagrende, og det selvom præsident Trump irettesatte Michelle Obama for at gøre det samme i 2015.

USAs førstedame, Melania Trump, i ført abaya og christian louboutin stiletter, snakker med den saudiske kronprins Muhammad bin Nayef under ankomstceremonien i kongeslottet i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST

USAs førstedame Melania Trump og præsidentens datter, Ivanka Trump, har under besøget i Saudi-Arabien iklædt sig konservative, lange, sorte gevanter for at imødekomme den strikse dresscode, landet har for dets kvindelige borgere. Dertil Christian Louboutin-stiletter for Melanias vedkommende.

Begge glemte de bare én ting: tørklædet. Det beretter britiske The Guardian.

Og det er sikkert fint nok i ligestillings navn, men det kan blive lettere tåkrummende for faderen og husbonden og præsidenten, Donald Trump. Tilbage i 2015 skrev han på Twitter, at han mente, at tidligere førstedame, Michelle Obama, fornærmede landets regler ved at bære tørklæde under et kondolensbesøg i landet i forbindelse med kong Abdullahs død:

»Mange siger, at det var vidunderligt, at fru Obama nægtede at bære et tørklæde i Saudi-Arabien, men de blev fornærmet. Vi har nok fjender,« skrev Trump for to år siden.

Ifølge det saudiske kongeriges strenge påklædningsregler for kvinder er også kvindelige besøgende forpligtet til at bære en »abaya« i offentligheden. Det er en løs sort kappe. De fleste kvinder i Saudi-Arabien bærer »niqab«, der dækker også deres hår og ansigt med et slør.

Men at dække hovedet er ikke påkrævet for udlændinge, alligevel anså den nuværende præsident det for en fornærmelse ikke at gøre det.

Mere reglen end untagelsen

Også den britiske premierminister Theresa May og den tyske kansler Angela Merkel besøgte tidligere i år landet uden at bære hovedbeklædning. Det samme gjorde den tidligere førstedame Laura Bush, da hun i sin tid besøgte landet. Ej heller tidligere udenrigsminister Hillary Clinton bar tørlæde under sit besøg i landet. Så det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at kvindelige politikere og andrerfigurer besøger landet uden tørklæde.

Saudi-Arabien har interesse i at sikre, at Donald Trump står på kongerigets side over for Iran. Saudi-Arabiens forhold til tidligere præsident Barack Obama var anspændt på grund af Obamas bidrag til at fremme atomaftalen med Iran i 2015. Saudi-Arabien er det første stop på en fire nationers-tur, der også tager præsidenten til Israel, Italien og Belgien.