Italiens præsident udpeger ny regeringsdanner

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ITALIEN: Næstformanden for Italiens Demokratiske Parti, centrumvenstrepolitikeren Enrico Letta, er blevet bedt om at danne en ny regering i Italien. Det skriver Reuters.

Landets præsident, Giorgio Napolitano, kaldte Letta til møde tidligere onsdag, hvor han blev bedt om at forsøge at danne den regering, det ikke har været muligt for landets politikere at samle siden valget sidst i februar.

En ny regering vil kunne tiltræde i løbet af få dage, og det er ventet at den vil være støttet af de ellers rivaliserende centrum-venstre- og centrum-højregrupperinger, der efter to måneders politiske dødvande har givet udtryk for, at de vil bakke op om den premierminister, Napolitano vælger.

BNB/Reuters