Italiens krise udstiller EUs demokratiske problemer

Udsigten til en eurokritisk regering blev afværget af den italienske præsident. Men opbakningen til det europæiske projekt risikerer at lide ubodelig skade, når en politisk elite ringeagter det demokratisk valgte flertal.

Italiens præsident Sergio Mattarella har udpeget den tidligere IMF-chef Carlo Cottarelli som leder af en overgangsregering, der skal føre Italien i sikker havn. EPA/ALESSANDRO DI MEO Fold sammen
Læs mere
Foto: ALESSANDRO DI MEO

Jovist, demokrati er vigtigt.

Men ikke så vigtigt, at man kan overlade regeringsmagten til partier, der ønsker et frontalopgør med de gældende regler for det europæiske samarbejde.

Sådan lød budskabet søndag aften fra den italienske præsident Sergio Mattarella. Efter lange forhandlinger mellem Femstjernebevægelsen og Lega nedlagde Mattarella veto mod indsættelsen af den 81-årige økonom Paolo Savona som finansminister.

Paolo Savona er kendt som en barsk kritiker af Tyskland og ønsker blandt andet at gøre op med italiensk medlemskab af euroen.

Med sit veto har præsident Mattarella sendt et krystalklart budskab til de demokratisk valgte partier: »Jeg havde bedt om, at det blev en person, der ikke går ind for ideer, som kan fremprovokere Italiens exit fra euroen.«

Mens Berlin og Bruxelles kortvarigt kan ånde lettet op over præsidentens indgriben, bør udviklingen i Italien give anledning til dyb bekymring for både tilhængere og modstandere af EU.

For hvis en demokratisk valgt regering med flertal i parlamentet ikke kan udpege sin egen finansminister uden at støde Bruxelles og Berlin på manchetterne, så er der noget grundlæggende galt, mener den nobelprisvindende amerikanske økonom og tidligere New York Times-skribent Paul Krugman.

»Man behøver ikke at kunne lide populistiske partier, der har vundet vælgernes opbakning, for at være forfærdet over forsøget på at holde dem væk fra magten, fordi de ønsker en euroskeptisk finansminister,« skriver Krugman på Twitter.

»Vejer troen på euroen tungere end demokratiet? Virkelig? Europæiske institutioner lider allerede under manglende legitimitet på grund af et demokratisk underskud. Det her vil gøre tingene meget værre.«

Nu har Sergio Mattarella udpeget den tidligere IMF-chef Carlo Cottarelli som leder af en overgangsregering, der skal føre Italien i sikker havn. Cottarelli er kendt som en teknokrat og en overbevist tilhænger af EUs krav om stram finansdisciplin.

Under eurokrisen talte den tyske kansler Angela Merkel om nødvendigheden af et »markedskonformt demokrati«, da den græske regering forsøgte at undslå sig EUs krav om vidtgående og smertefulde sociale reformer.

Som tidligere IMF-chef er Carlo Cottarelli netop sådan en »markedskonform demokrat«, hvis økonomiske synspunkter flugter med både Berlin og Bruxelles. Men han vil næppe vinde opbakning i et italiensk parlament, hvor Femstjernebevægelsen og Lega sidder på et demokratisk valgt flertal.

Ikke overraskende har Legas leder, Matteo Salvini, prompte udlagt præsidentens veto som et knæfald for EU og ikke mindst Tyskland, der ifølge Salvini ønsker at gøre italienerne til umyndiggjorte vasaller i et tysk overherredømme over Europa.

Kommentar i den ungarnske avis Mandiner

»Er der ikke tale om en komplet ringeagt for demokratiet og vælgernes vilje?«


Smertefuldt dilemma

Det var løftet om velstand og vækst baseret på respekt for retsstaten, magtens tredeling og folkets ret til at vælge sine egne magthavere, der efter murens fald fik landene bag jerntæppet til at slutte sig til den europæiske union. Sådan lyder i hvert fald den officielle fortælling i EU.

Men den fortælling tager sig stadig mere slidt ud, når enkelte EU-lande som Grækenland under eurokrisen tvinges til at rette ind efter »forkerte« valgresultater. Det er også en udvikling, man har bemærket i østeuropæiske EU-lande, som EU i de seneste år har kritiseret for manglende demokratiske standarder.

»Er der ikke tale om en komplet ringeagt for demokratiet og vælgernes vilje?« spørger den ungarske avis Mandiner mandag i en kommentar til den italienske regeringskrise.

»Forestil dig, at en ’populistisk’ statschef forhindrer ’liberale demokrater’ i at danne regering. Hvad ville reaktionerne så være?«

Den slags anklager om hykleri afslører sårbarheden i Bruxelles og Berlin, der står over for et smertefuldt dilemma.

På den ene side kan EU ikke acceptere, at enkelte EU-lande kaster hensynet til eksisterende aftaler over bord. På den anden side vil enhver kritik eller indgriben i form af sanktioner, henstillinger eller tilsvarende straffeforanstaltninger opleves som en bekræftelse af EU-modstanderes påstand om manglende respekt for demokratiske afgørelser i medlemslandene.

Måske håber tyske og europæiske politikere på, at stigende renter på italienske statsobligationer med tiden vil tvinge Italien til at vælge markedskonforme demokrater.

Hvis det er tilfældet, er Berlin og Bruxelles på vej ud i et politisk eksperiment, der risikerer at forvandle den italiensk forfatningskrise til en eksistentiel krise for selve det europæiske projekt.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland