Italien vil skærpe regler for NGOers redningsskibe i Middelhavet

Der skal være klarere regler for, hvordan NGOers redningsskibe opererer i Middelhavet, mener Italien med opbakning fra Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen. De nye krav til NGOerne skal diskuteres på et EU-møde torsdag. Italien ønsker dog yderligere tiltag.

Vejret er blevet bedre i Middelhavet, og strÔøΩmmen af fattigdomsflygtninge til EU tager til. Der er krisestemning i Bruxelles, for EU er dÔøΩrligt forberedt. (se Ritzau historie 186100) Migrants are brought to the Malta-based NGO Migrant Offshore Aid Station (MOAS) ship Phoenix during a rescue operation in the central Mediterranean in international waters, north off the Libyan coastal town of Sabratha, May 4, 2017. REUTERS/Darrin Zammit Lupi Fold sammen
Læs mere

Efter en uges nødråb fra Italien til de andre EU-lande på grund af de mange migranter, der krydser Middelhavet, begynder en plan at tage form. Den har især fokus på klarere regler for, hvordan NGOers redningsskibe, der samler omkring 35 procent af migranterne op i Middelhavet, må operere.

Planen blev søsat på et møde søndag mellem indenrigsministrene fra Italien, Frankrig, Tyskland og EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, efter at Italien i sidste uge truede med at forbyde alle NGOers redningsskibe, der ikke sejler under italiensk flag, at anløbe italienske havne. Den trussel ser Italien nu ud til at droppe, hvis NGOerne ellers lever op til et nyt adfærdskodeks.

Ifølge den italienske avis Il Sole 24 Ore barsler Italien med fire krav til NGOerne, som dog ikke er officielt bekræftet endnu.

For det første må redningsskibene ikke gå ind i libysk farvand. For det andet skal skibene hele tiden have transpondere tændt, så det kan kontrolleres. For det tredje må NGOerne ikke have kontakt til menneskesmuglere i Libyen. Og for det fjerde må NGOerne ikke komme i konflikt med den libyske kystvagt, ligesom de italienske myndigheder skal have mulighed for at komme om bord som led i efterforskningen af menneskesmuglere. Hvis NGOerne ikke vil acceptere disse regler, får deres skibe ikke få lov til at anløbe italienske havne.

Udspillet skal diskuteres af alle EUs ministre på migrationsområdet, når de mødes torsdag i Estland. Både Italien og den libyske kystvagt har beskyldt NGOer for at gå så tæt på libysk farvand eller endda ind i det, at det tilskynder menneskesmuglere til at sende flere migranter af sted fra Libyens kyst, hvorfra langt størstedelen af alle migranter med kurs mod Europa stævner ud i øjeblikket.

NGOerne siger derimod, at langt flere ville drukne uden deres indsats. Flere end 2.000 er allerede druknet i år. Organisationen Human Rights at Sea er »meget bekymret« over udspillet og understreger, at der allerede findes et adfærdskodeks med fokus på at redde menneskeliv.

Tid til at levere

EU-Kommissionen præsenterede tirsdag desuden en handlingsplan, der skal hjælpe Italien. Udover at ville hjælpe Italien med at udforme det nye adfærdskodeks og med flere penge fra EU-Kommissionens side, handler det især om, at EU-landene skal begynde at leve op til det, de allerede har lovet. Fra at komme med de lovede penge til en Afrika-fond over en mere effektiv hjemsendelse af afviste asylansøgere til rent faktisk at tage imod de asylansøgere, som det er besluttet at omfordele fra Italien og Grækenland.

»Situationen er ekstremt kompliceret, og der er ingen nemme løsninger, men det ville hjælpe meget, hvis medlemslandene blot gjorde, hvad de allerede har lovet,« sagde EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

I forhold til adfærdskodekset sagde han, at det er en god idé, fordi det kan skabe »klarhed« om redningsarbejdet og fjerne misforståelser. Kommissionen opfordrer Italien til at tage NGOerne med på råd i udformningen.

Søndag lovede Tyskland og Frankrig på mødet med Italien, at de vil gå foran for at sikre, at EU-landene nu bliver langt bedre til at tage imod de i alt 160.000 asylansøgere, som det i 2015 blev besluttet at omfordele til andre EU-lande fra Italien og Grækenland. Foreløbig er blot 7.390 omfordelt fra Italien til landets store frustration, og flere lande med Polen og Ungarn i spidsen har hidtil nægtet at deltage i omfordelingen.

Italien ser i første omgang ud til at lægge et krav om, at Frankrig, Malta og Spanien også bør åbne deres havne for redningsskibene tilbage i skuffen, efter at Frankrig og Spanien har afvist det. Ifølge planen skal der desuden yderligere fart på allerede vedtagne tiltag. Det indebærer at øge støtten til den libyske kystvagt med træning og flere penge, ligesom der skrues op for støtten til FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og den Internationale Organisation for Migration (IOM), der arbejder på at forbedre forholdene for migranter i Libyen.

Samtidig arbejdes der videre med at se på, hvordan Libyens sydlige grænse kan styrkes. Men som med alle forhold i det voldshærgede Libyen er det uhyre vanskeligt, da ingen af landets tre stridende regeringer har kontrol over en særlig stor del af landets territorium.

Pres på italiensk regering

Selv om tiltagene ikke lever fuldt op til ønskerne fra Italien, kalder premierminister Paolo Gentiloni det ifølge Il Sole 24 Ore for nogle »indledende, konkrete skridt«. Men han understreger også, at det næppe er nok til at begrænse tilstrømningen og skabe en holdbar situation for Italien.

Der er foreløbig kommet ca. 85.000 over Middelhavet til Italien i år, hvilket er 20 procent flere end i samme periode sidste år. Flertallet er økonomiske migranter fra lande som Nigeria, Elfenbenskysten og Bangladesh. De seneste tre år er der ankommet flere end en halv million, og landets modtagecentre er pressede til bristepunktet.

Gentiloni og det regerende socialdemokratiske parti er under pres for at mindske antallet af migranter. Alt tyder på, at migration bliver et stort tema ved det kommende valg i Italien, som skal afholdes inden for et år, og hvis antallet ikke snart begynder at falde, vil den italienske regering med stor sikkerhed kræve nye tiltag igen.

Kontrovers med Østrig

Samtidig har nabolandet Østrig indledt en ny kontrovers med Italien. Migration er et helt centralt emne i den østrigske valgkamp, og den socialdemokratiske forsvarsminister, Hans Peter Doskozil, sagde mandag til avisen Kronen Zeitung, at han er klar til at sende 750 soldater til Brennerpasset for at stoppe migranter, hvis det skulle blive nødvendigt. Allerede tirsdag bliver fire pansrede vogne sendt til grænsen, og det italienske udenrigsministerium indkaldte den østrigske ambassadør for at få en forklaring.

Diskussionen kan derfor få bølgerne til at gå højt på torsdagens EU-møde i Estland.

Mens strømmen af migranter mod Italien ventes at slå rekord igen i år, er antallet der kommer til Grækenland til gengæld reduceret over 90 procent. Det betyder, at det totale antal migranter og flygtninge, der er kommet til Europa, er lavere i år end sidste år.