Italien er håbløst bagefter med jordskælvssikring

Mange huse i de central- og syditalienske regioner er ikke konstrueret til at modstå jordskælv, og lovgivningen halter håbløst bagefter. Et lignende jordskælv i Japan vil koste langt færre menneskeliv, vurderer ekspert.

Dødstallet efter jordskælvet i Italien har rundet 250. Fold sammen
Læs mere
Foto: FILIPPO MONTEFORTE/Afp
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er som i historien om de tre små grise og den store stygge ulv:
Måden at bygge på kan afgøre forskellen mellem liv og død. Og mange huse i de central- og syditalienske regioner er bygget af strå eller i bedste fald af pinde, for nu at blive i folkeeventyrets sprogbrug. Og lovgivningen halter håbløst bagefter.

Allerede efter det store jordskælv i Lissabon i 1775 begyndte mennesket at få øje op for, at det kunne forbedre sine chancer for overlevelse ved at bygge huse, som kunne modstå rystelser. Men den til stadighed forbedrede teknologi er kun i begrænset omfang nået frem til jordskælvsområderne i Italien, hvor dødstallene fortsat er høje, selv ved moderate jordskælv, som det på lidt over seks grader richter, der natten til mandag ramte regionen Abruzzo og foreløbig har kostet 250 mennesker livet.

Alessandro Martelli er ekspert i jordskælvssikring. Han underviser ved universitetet i den norditalienske by Ferrara og er desuden præsident for den italienske forening for jordskælvssikring. Han har foretaget en beregning af, hvad der vil ske, hvis et jordskælv på 7 grader richter ramte de syditalienske bjergegne. Mellem 5.000 og 11.000 døde.

I Japan, hvor husene bliver opført efter alle jordskælvssikringens regler, ville antallet af døde være på 50.

Et lidt kraftigere skælv på 7,5 richter i den syditalienske region Calabrien ville ifølge Martelli koste mellem 15.000 og 32.000 mennesker livet, mens et skælv af samme styrke ikke ville give flere end 400 døde i en japansk by med en befolkningstæthed som i Tokyo.

- I Japan ville et jordskælv som det i L’Aquila ikke engang være havnet i avisen, siger han til dagbladet La Repubblica.

Middelalderlig boligmasse
Italien har skam en lov om jordskælvssikring i forbindelse med nybyggeri. En meget god lov endda.

- Men denne lov er aldrig blevet sat i kraft og bliver hele tiden udskudt, siger Martelli.

I Japan, Californien, New Zealand og sågar i Tyrkiet og Mexico er man for længst begyndt at bygge forskellige former for støddæmpere ind i nybyggerier i jordskælvsområder, og man benytter sig af materialer som særligt elastisk stål og kulfiber, der gør husene ekstremt modstandsdygtige over for endda meget kraftige rystelser.

- I dag er man i stand til at bygge højhuse, som intet jordskælv vil være i stand til at vælte, lyder påstanden fra Rui Pinho, som til daglig underviser ved et andet norditaliensk universitet – det i Pavia – og desuden er tilknyttet European Centre for training and research in earthquake engineering.

- Beviset har vi tydeligt set i Californien og Japan, hvor meget kraftige jordskælv kun giver begrænsede skader, siger Pinho til La Repubblica.

Men i Italien, hvor en betragtelig del af boligmassen stammer fra middelalderen og ikke er blevet rørt nævneværdigt ved siden, er sagen en ganske anden.

Hvor mange italienske huse, som reelt risikerer at falde sammen ved jordskælv, er ikke kendt i offentligheden. Skøn er foretaget, men tallene bliver holdt hemmelige for ikke at vække bekymring i befolkningen. Men det er ingen hemmelighed, at de gamle stenhuse står i forreste række. Et enkelt kig på billederne af de ødelagte bygninger i Abruzzo bekræfter dette til fulde.

- Kun 10 pct. af de sammenstyrtede bygninger er opført i armeret beton, siger Pinho.

Hospitaler er ikke sikret
Hvad der ydermere bekymrer eksperterne og har fået FN til at kritisere Italien, er det faktum, at landet selv ved nybyggeri af vigtige bygninger som hospitaler ikke har sørget for at jordskælvssikring.

Et grelt eksempel er det store San Salvatore-hospital i L’Aquila, som var gjort delvist ubrugeligt af jordskælvet, netop som borgerne have brug for det. Dette hospital blev opført for bare 15 år siden, da det var muligt at jordskælvssikre byggeriet, men det skete ikke.

- Det koster typisk 3-5 pct. mere at jordskælvssikre et byggeri. At spare så latterligt et beløb væk og dermed ikke respektere sikkerhedsnormerne er en kriminel handling, udtalte Pascal Paduzzi, videnskabelig rådgiver ved FN-kontoret International Strategy for Disaster Reduction i Geneve allerede mandag, da støvet endnu ikke havde lagt sig i L’Aquila.

Men problemet er som sagt ikke de italienske love om jordskælvssikring. De regnes som værende blandt de bedste i hele verden.

Men et er, hvad der står på papiret. Noget andet, hvad der sker i virkeligheden.

Desværre har Italien alt for ofte bevæget sig fremad i takt med katastrofer. Som efter jordskælvet i den syditalienske region Molise i 2002, hvor 27 børn og en lærerinde omkom i en sammenstyrtet skolebygning. Først efter denne voldsomme tragedie, som rystede hele landet følelsesmæssigt, begyndte man at jordskælvssikre de nye skoler i Italiens jordskælvsområder med et særligt stødabsorberende fundament.

Indtil videre er 15 skoler bygget på denne måde. Der er lang vej igen.