Italien dækker nøgne skulpturer

Foto: FILIPPO MONTEFORTE. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Rom: Italiens bestræbelser på at gøre Irans præsident, Hassan Rouhani, tilpas, betyder, at hundrede år gamle statuer, der viser nøgne kroppe, tildækkes.

Rouhani og Italiens premierminister, Matteo Renzi, mødtes mandag aften for at markere, at italienske virksomheder har indgået kontrakter til en værdi af 17 milliarder euro med Iran.

Det svarer til godt 127 milliarder kroner.

Tirsdag kom det så frem, at flere statuer i forbindelse med besøget er blevet tildækket midlertidigt med pap.

Italien har også efterkommet Rouhanis ønske om ikke at servere alkohol ved de officielle middage.

Onsdag besøger han Frankrig, som har nægtet at bøje sig for de alkoholfrie middage.

/ritzau/AFP