Issac kræver første dødsoffer

Orkanen Isaac, der hærger de amerikanske sydstater, har efterladt en million mennesker uden strøm og krævet sit første dødsoffer.

En nedfalden lyskurv i New Orleans i deltstaten Louisiana, der har besøg af orkanen Isaac. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERIC J. BROWN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tropiske orkan Isaac, der har ramt de amerikanske sydstater, har krævet sit første dødsoffer. Det skriver Mississippi-avisen Sun Herald i sin netudgave.

En mand i en bil blev natten til torsdag lokal tid dræbt, da et træ væltede ned over hans bil i Pearl River County.

Den dræbte var på vej for at assistere en bil og var kørt en omvej, da den sædvanlige rute var spærret af væltede træer. Undervejs væltede et træ ned over mandens bil.

Orkanen har forårsaget enorme materielle ødelæggelser og er fulgt af store mængder nedbør. Det vurderes, at der mange er faldet, hvad der svarer til en halv meter regn.

I øjeblikket er mindst en million mennesker i de amerikanske sydstater Arkansas, Alabama, Louisiana og Mississippi uden strøm, oplyser myndighederne ifølge CNN.

Tusindvis af mennesker er evakueret fra de berørte områder, og myndighederne appellerede torsdag morgen lokal tid til beboerne i en håndfuld byer udenfor New Orleans forlader deres hjem, fordi området er truet af oversvømmelser.

Orkanen er af den type, der bevæger sig langsomt, og på dens vej mod nord vil den trække et spor af ødelæggelse. Den har blandt andet udløst tre store tornadoer i Alabama og Mississippi.

- Den tog en evighed om at nå frem, og nu der ser det ud til, at den bare ikke vil forlade området, siger en ledende medarbejder ved politiet i New Orleans til CNN.