Israelsk parlament godkender suspendering af præsident

Voldtægtssag fra slutningen af 1990'erne tæt på at fælde Israels præsident, Moshe Katsav.

Et israelsk parlamentsudvalg godkendte onsdag, at præsident Moshe Katsav suspenderes fra sit embede i tre måneder. Han ventes hvert øjeblik officielt anklaget for voldtægt.

Som midlertidig afløser udpeges parlamentets formand, Daliy Yitzik, der repræsenterer regeringspartiet Kadima.

Parlamentskomiteen traf beslutningen efter fire timers debat med stemmerne 13 mod 11.

Suspenderingen af Katsav er en af følge af de alvorligste beskyldninger, der har været rettet mod nogen israelsk præsident. Han skal havde voldtaget en sekretær i turistministeriet, hvor han var minister i slutningen af 1990'erne.

Anklagemyndigheden ventes inden for kort tid at rejse tiltale mod Katsav, og dømmes han, risikerer han op til 16 års fængsel.

/ritzau/AFP