Israels valg bliver en afstemning om Netanyahu

Israels valg kommer næppe til at handle om den iranske trussel eller fredsprocessen i bredt omfang. Valget i 2015 bliver derimod Netanyahus forsøg på at samle en regering bestående af de traditionelle politiske venner.

Stemningen i Israels regering har længe været dårlig, og i går tog premierminister Benjamin Netanyahu konsekvensen: Han vil have parlamentet, Knesset, opløst og har udskrevet nyvalg. »Jeg vil ikke længere tolerere en opposition i min regering,« lød det fra premierministeren, der i øvrigt ser ud til at kunne fortsætte efter valget. Foto: AFP /GALI TIBBON Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Israelerne skal til valg igen, og politikerne buldrer løs med gensidige beskyldninger.

I går fyrede premierminister Benjamin Netanyahu finansminister Yair Lapid og justitsminister Tzipi Livni og meddelte samtidig, at han vil anbefale, at det nuværende parlament bliver opløst. Så Israel går mod valg nummer 33 på 67 år.

Hverken den endelige dato eller valgets substans ligger fast. Analytikere taler om marts 2015, men når det kommer til indholdet, og hvorfor befolkningen skal vælge ny premierminister mindre end to år efter seneste valg, er svaret ingenting.

Eller næsten ingenting. Israels valg kommer næppe til at handle om den iranske trussel, som de tidligere to valg. Tidsfristen for en aftale om det iranske atomprojekt er skubbet til juni 2015, og det kan ingen israelsk politiker hidse befolkningen op over i marts.

Det kommer heller ikke til at handle om fredsprocessen i bredt omfang. Venstrepartierne vil forsøge at piske en stemning op om, at det er sidste udkald for en tostatsløsning, og at Netanyahus byggeri på den besatte vestbred forhindrer en fredsaftale og isolerer Israel internationalt. Men både finansminister Yair Lapid og justitsminister Tzipi Livni har været med til at føre den politik indtil nu, og med terrorangreb i Jerusalem og eftersmagen fra Gazakrigen bliver det vanskeligt at overbevise den almene israeler om, at martsvalget skal handle om at give palæstinenserne en håndsrækning.

Hvad skal valget så handle om, når meningsmålingerne allerede indikerer, at Netanyahu har de bedste chancer for at blive Israels næste premierminister?

Valget i 2015 bliver Netanyahus forsøg på at samle en regering bestående af de traditionelle politiske venner. Ikke med centerpartierne, men med de ortodokse partier, som Netanyahu modvilligt måtte udelade sidste gang på grund af den pagt, som højrepolitikeren Naftali Bennett indgik med Yair Lapid.

Rygterne i Jerusalem går på, at Netanyahu allerede har en aftale i hus med de ortodokse partier om at annullere værnepligtloven for ortodokse til gengæld for de ortodokse partiers fremtidige støtte.

Derfor kommer det israelske valg til at handle mere om Israel end noget tidligere valg. Om zionismens fremtid, om Israels ståsted i Mellemøsten. Om et samfund, der tager tunge nationalistiske skridt og kæmper med at definere sig selv. Det bliver valget mellem de moderate og strammerne, og til en vis grad en slags tillidsafstemning til Netanyahu.

Den israelske befolkning skal beslutte, om den vil have en leder, der har holdt sig fra de store beslutninger, været med til at forværre forholdet til USA og EU og som har været allermest aktiv, når det gælder udvidelsen af bosættelserne.

En leder, der også hyldes for at stå hårdt fast på sine principper over for det internationale samfund og palæstinenserne, og som har åbnet for strammere lovgivning over for israelske arabere og de organisationer, der kritiserer Israel. En israelsk leder, der mere end nogen anden har fokuseret på den palæstinensiske ledelses opfordringer til vold uden selv at være i stand til at fordømme bosætteres angreb på palæstinensere.

Derfor bliver valget i 2015 et israelsk valg, hvor resultatet næsten uanset stemmefordelingen vil betyde, at Israel går en endnu mere internt splittet fremtid i møde.