Israels regering stemmer for at fyre statsadvokat, som står i spidsen for Netanyahus retssag

Netanyahus regering har enstemmigt stemt for at fyre Israels statsadvokat, som blandt andet står i spidsen for en korruptionsretssag mod Netanyahu. Men fyringen kan blive blokeret.

Der har længe været store spændinger mellem Netanyahus regering og den israelske statsadvokat. Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Israels regering har mandag enstemmigt stemt for at afskedige landets statsadvokat, Gali Baharav-Miara – der i øjeblikket restforfølger Netanyahu for korruption.

Det er første gang nogensinde, at en israelsk regering har stemt for at fyre statsadvokaten – og det har allerede ført til beskyldninger om, at Netanyahu forsøger at beskytte sig selv og sine hjælpere. Det skriver Axios.