Israels bratte opvågnen

Terrorangrebet i Eilat i Israel udstiller det palæstinensiske styres magtesløshed og desperation.

Angrebet er et hårdt tilbageslag for de fredsforhandlinger, der ellers så ud til at være lige om hjørnet.

Timingen af mandagens sørgelige terrorangreb i feriebyen Eilat i det sydlige Israel er usædvanlig dårlig - eller usædvanlig god, afhængig af synsvinklen. Just som USA og Israel vil spytte over en milliard kroner i selvstyrets slunkne kasse for at styrke moderate Fatah i magtopgøret med det islamiske Hamas, kvitterer terrorgrupper ved at sprænge tre uskyldige i luften. Fatah-præsident Mahmoud Abbas tog ganske vist prompte skarpt afstand fra angrebet, men eksplosionen vil alligevel styrke Vestens fornemmelse af, at han ikke har magt over tingene, og at man i erkendelse af palæstinensernes magttomrum lige så godt kan handle udenom dem - eller helt opgive håbet om fred i den nærmeste fremtid.TIMINGEN ER UTROLIGT uheldig for præsident Abbas, også kaldet Abu Mazen, idet den såkaldte kvartet bestående af USA, EU, FN og Rusland på fredag skal starte forhandlinger om at skabe rammerne for en form for ny fredsproces. Abbas' position op til mødet er ikke just styrket. Angrebet er ødelæggende for tilliden til Abbas og for enhver form for forhandlinger, og derfor just så destruktive, som terroristerne formodentlig har håbet.

Arieh Eldad, der er medlem af det israelske parlament Knesset for højrefløjspartiet National Union, sagde højt, hvad mange israelere tænker efter at have læst om, hvordan selvmordsbomberen »tapetserede bagerbutikken i Eilad med kropsdele.« Arieh Eldad håber, at angrebet vil bringe »fornuft tilbage til alle dem, der efterlyser forhandlinger med Hamas og en styrkelse af Abbas.« Yisrael Katz, politiker fra højrefløjspartiet Likud, udlagde ligesindet angrebet som »en advarsel til dem, der tror på en våbenhvile med palæstinenserne.«

Tony Snow, talsmand for præsident Bush, var også klar i mælet, da han understregede, at palæstinensernes manglende vilje til at slå ned på terror »uvægerligt vil påvirke relationerne mellem den palæstinensiske regering og det internationale samfund og underminere palæstinensernes håb om at få deres egen stat.« Udløsningen af endnu et dynamitbælte kan helt uretfærdigt bombe palæstinensernes kamp for en uafhængig stat »flere år tilbage i tiden,« som den israelske kommentator Bradley Burston fra den liberale avis Haaretz pointerede.

Angrebet er det første palæstinensiske selvmordsangreb i Israel siden april sidste år, da en selvmordsbomber fra Islamisk Jihad tog ni israelere med sig i døden fra en restaurant i Tel Aviv. Eilad-aktionen er et udtryk for den nihilisme, der breder sig i Gaza, hvorfra den 21-årige selvmordsbomber Muhammed Faisal al-Saksak kom. Israel trak sig ganske vist ud af Gaza i september 2005. Men Israel holder stadig en jernhånd om enhver bevægelse i det trøstesløst fattige område, som palæstinenserne ikke kan forlade og beskriver som »et fængsel.«EN TALSMAND FOR Islamisk Jihad, en af de to grupper, der tog ansvar for angrebet, sagde, at de havde holdt sig tilbage for at overlade scenen til Fatah og Hamas, der i månedsvis har forhandlet om at nå til enighed om en national samlingsregering, som skal få internationale sanktioner mod palæstinenserne ophævet. Vesten har siden marts, da Hamas dannede regering, tilbageholdt en stor del af sin bistand til palæstinenserne for at presse Hamas-regeringen til at anerkende Israel og tidligere indgåede aftaler og slå ned på terror. Islamisk Jihad-talsmanden udstillede palæstinensernes udsigtsløse fremtid, da han beskrev gruppens motivation:

»Vi så, at forhandlingerne ikke førte til noget, så nu er vi gået tilbage til martyr-operationer.« En talsmand for Al-Aqsa Martyrernes Brigader, den anden gruppe bag angrebet, sagde, at Eilad-aktionen ikke skulle opfattes som et brud på våbenhvilen med Israel, for Israels militær »har dræbt og arresteret i dusinvis af terrorister i løbet af den rolige periode.«FAKTISK VAR DET Hamas, der »indførte« selvmordsoperationer i kampen mod Israel i 1994, men gruppen står nu i den bizarre situation at skulle være det ansvarlige regeringsparti - som tilsyneladende har lige så lidt styr på tropperne som den udskældte præsident Abbas. Hamas udtalte, at angrebet var »en naturlig respons« på Israels besættelse og diskriminering af palæstinenserne. »Så længe der er besættelse, er modstand legitim,« lød det fra Hamas-talsmanden Fawzi Barhoum.

Men Eilad-aktionen udstiller alligevel styrets turbulens og ustabilitet - just som mange vestlige iagttagere fra et bredt politisk spektrum har opfordret til en revision af Vestens sanktioner mod Hamas-regeringen i erkendelse af, at de ikke har virket.