Israel vil intensivere angreb på Gazastriben

Raketter rammer dybere ind i Israel end nogensinde før. Mens dødstallet stiger i Gazastriben, synes det israelske raketforsvar indtil videre at virke.

Røgsporene efter de raketter, som militante palæstinensere sendte af sted mod Tel Aviv var tydeligt at se på himlen over Gazastriben i går. Foto: Ronen Zvulun / Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: RONEN ZVULUN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Se grafik: Israels Iron Dome missilforsvar

Aldrig tidligere har raketter fra Gazastriben ramt så dybt ind i Israel. Onsdag ramte en raket 120 kilometer nord for striben i et åbent område nær byen Zichron Yaakov, et godt stykke nord for Tel Aviv og lige syd for Haifa. Tidligere på dagen var raketter ifølge israelsk militær blevet opfanget af det israelske raketforsvar i Tel Aviv-området, der udgør landets forretningscentrum. Flere end tre millioner israelere har de seneste to døgn hørt den skærende israelske raketalarm, der er en advarsel om at søge øjeblikkelig beskyttelse mod raketter og missiler.

I Gazastriben er der kun sjældent mulighed for at søge beskyttelse for israelske fly- og droneangreb. Beboerne er begyndt at flygte fra de mest udsatte kvarterer, men alle ved, at bomberne kan falde overalt.

»Vi kan ikke gøre noget. Vi har ingen steder at gemme os. Vi kan kun ringe til hinanden for at sikre, at alle har det godt. Min søster bor i El Zaytoun-området, som er tæt på et af de steder, hvor der er blevet bombet, og hun er ved at blive evakueret nu,« lyder det fra en ung kvinde i Gazastriben via Facebook.

Efter to døgns gensidige angreb er Israel og Hamas-styret allerede langt inde i endnu en konflikt om Gazastriben, mens militæreksperterne er begyndt at vurdere, om den vil ligne den storstilede konfrontation fra julen 2008 og frem til midt i januar 2009 eller den afgrænsede konfrontation i november 2012, der sluttede med en våbenhvile efter en uges beskydninger uden israelsk landinvasion. Allerede nu stiger dødstallet hurtigt efter angrebene i Gazastriben. Ifølge palæstinensiske hospitalskilder var dødstallet sent onsdag eftermiddag mindst 37, heriblandt 29 civile, hvoraf fem var børn. Omkring 300 er blevet såret. For to år siden blev 133 palæstinensere dræbt under konfrontationen.

På den israelske side var der i skrivende stund kun meldt om få tilfælde af materielle skader og nogle lettere sårede. Det hænger ikke mindst sammen med, at raketforsvaret »Jernkuplen« har bevist sin værdi. Hamas-styret og militante islamister i Gazastriben har i modsætning til tidligere konflikter ikke holdt sig tilbage med at sende raketter i retning af tæt befolkede områder. I 2012 vakte det opsigt, at nogle få raketter nåede frem til Tel Aviv, men de seneste dage har også Jerusalem og stort set alle større byområder været under beskydning. Ifølge israelsk militær, IDF, var der blevet registreret omkring 220 affyrede raketter i aftes, mens 53 var blevet opfanget af raketforsvaret. Tidligere har en militær kilde sagt til Berlingske, at man ikke bruger det dyre raketforsvar, når raketterne har retning mod øde områder.

Netanyahu varsler udvidet operation

Israelsk militær advarer om, at der fortsat kan komme »overraskelser«, men det var en foreløbig militær succes, der lyste ud af premierminister Benjamin Netanyahu, da han i går mødtes med Den Sydlige Kommando.

»Vi har besluttet os for at udvide angrebet på Hamas og terrororganisationerne i Gaza. IDF er forberedt på alle eventualiteter. Hamas vil betale en høj pris for at beskyde israelske borgere,« sagde Netanyahu.

Han gjorde det derimod ikke klart, hvor langt den israelske militæraktion vil gå.

»Operationen vil blive udvidet og vil fortsætte, indtil beskydningen af vore byer stopper, og roen er genskabt,« lød det fra premierministeren.

Den udtalelse giver spillerum til at benytte sig af den storstilede, militære mobilisering omkring Gazastriben til en landoffensiv, men der er også plads til en indirekte forhandling som i 2012 i Egypten, hvor der blev indgået en våbenhvile, som i store træk har holdt i halvandet år.

Se grafik: Israels Iron Dome missilforsvar

Flere forhold peger på et israelsk ønske om en »moderat« udgang på konflikten. Netanyahu har holdt Hamas ansvarlig for kidnapningen og drabene på tre unge israelere og benyttet en benhård retorik, som i høj grad har sat kursen mod den nuværende konflikt. På den anden side påpeger israelske kommentatorer jævnligt, at han er »premierministeren, der ikke har været i krig«, og at han vil hade uforudsigeligheden ved at udløse en større militæraktion. Det kan også tale imod en stor konfrontation, at Netanyahus forgænger, Ehud Olmert, kastede sig ud i to store, militære konflikter for én gang for alle at tilintetgøre Hamas og libanesiske Hizbollah. Resultatet blev langt hen ad vejen det modsatte med en betydelig styrkelse af de to islamistiske bevægelser. Israel kom derimod ud i internationalt, diplomatisk stormvejr med anklager om, at overdreven brug af militær magt førte til overgreb og drab på civile. Det gør kun situationen mere uoverskuelig, at Israel under de arabiske oprør allerede flere gange er blevet angrebet både fra Sinaihalvøen og i Golanområdet. Militante grupper kunne måske se en gevinst ved at støtte Hamas.

Omvendt kan det være fristende for den israelske regering at slå til med fuld kraft netop nu. Hamas-styret i Gazastriben synes at stå svagere end på noget andet tidspunkt, siden islamisterne overtog magten i Gazastriben under en blodig konfrontation med rivaler i Det Palæstinensiske Selvstyre i 2007.

Det nye egyptiske styre har bidraget til at isolere Hamas ved at ødelægge de fleste »forsyningslinjer« gennem smuglertunneller og lægge kraftige begrænsninger på brug af Rafah-grænseovergangen. Den seneste uge har grænseovergangen været helt lukket som et klart signal om, at Hamas ikke kan forvente megen hjælp fra Egypten. Samtidig er Hamas-styrets forbindelse til Syrien og Iran – traditionelle allierede i modstanden mod Israel – brudt næsten helt sammen under den syriske borgerkrig.

Trængt selvstyre appellerer til omverdenen

Fra Det Palæstinensiske Selvstyres side lyder der kraftig kritik af de israelske angreb på Gazastriben, som talskvinden Hanan Ashrawi kalder »kollektiv afstraffelse« og en »krigsforbrydelse«:

»Vi opfordrer alle, især FN, EU og USA til øjeblikkelig at gribe ind og sætte en stopper for Israels overlagte angreb på den belejrede Gazastribe og den civile befolkning under besættelse.«

Selvstyret er blevet yderligere trængt efter de seneste massive, israelske militærmanøvrer på Vestbredden i jagten på de skyldige bag kidnapningen og oven på den manglende evne til at reagere på drabet på en palæstinensisk teenager i Jerusalem. Over for skeptiske palæstinensere kan det vise, at selvstyret fortsat har indflydelse, hvis man som mægler kan bidrage til en fornyet våbenhvile og dermed bringe lidelserne i Gazastriben til ophør og måske endda også opnå israelske indrømmelser på Vestbredden.

Det vil også kunne hjælpe selvstyrets ledende, sekulære Fatah-parti i den politiske magtkamp med Hamas. Men det hensyn har ikke tidligere været synlig på Netanyahus dagsorden. Da der blev indgået våbenhvile i 2012, sendte han repræsentanter til Cairo for at forhandle med Hamas gennem de daværende egyptiske magthavere i Det Muslimske Broderskab.