Israel vedtager lov om lovliggørelse af tidligere ulovlige bosættelser på Vestbredden

Med en ny kontroversiel lov har det israelske parlament, Knesset, vedtager retrospektivt at lovliggøre jødiske bosættelser på Vestbredden, som tidligere af Højesteret har været dømt ulovlige. Loven har medført skarpe protester i både Israel og udlandet.

Foto: Abir Sultan. Den nye lov er udløst af striden om bosættelsen Amona, som for få dage siden blev ryddet af israelsk militær. Fotografiet viser rydningen 7.februar.EPA/ABIR SULTAN
Læs mere
Fold sammen

På trods af advarsler fra israelske retseksperter og politikere har det israelske parlament mandag aften vedtaget en lov, der gør tidligere vagtposter, der i realiteten er bosættelser, lovlige.

Loven har støtte fra parlamentets religiøse partier og partier der er sympatiske over for bosætterbevægelsen. Loven har til hensigt at forhindre fremtidige nedlæggelser af bosættelser, som det skete med bosættelsen Amona for få dage siden.

Loven lovliggør i alt 4.000 bosætterhjem, der indtil nu har været illegale. Selv om loven er vedtaget, så er der mulighed for, at Højesteret vil afvise loven og forsvarsminister Avigdor Liberman har ifølge netavisen Times of Israel sagt, at loven »100 % sikkert vil blive afvist af Højesteret.« Statsadvokaten Avichai Mandelblit har advaret om, at det er en farlig lov og at det er første gang, at en israelsk regering med en lov har givet direkte støtte til bosætterbevægelsen. Han peger på, at loven vil underminere palæstineniske rettigheder på Vestbredden og at den er i modstrid med internationale konventioner.

Loven blev vedtaget med 60 stemmer for og 52 stemmer imod. Hele oppostionen stemte imod og et enkelt medlem af det regerende Likud-parti, den erfarne Benny Begin, stemte imod. Initiativet til loven kommer fra regeringskoalitionspartneren Jødisk Hjem, hvis leder Naftali Bennett repræsenterer bosætterbevægelsens synspunkter.

Statsminister Benjamin Netanyahu har været på statsbesøg i Storbritannien og ifølge israelske medier synes det usikkert, hvor han står i sagen om loven. Under sit besøg i London sagde Netanyahu, at han ikke havde rådført sig med USA før loven blev fremsat i parlamentet. Den amerikanske reaktion synes at være stilfærdig. Præsident Donald Trump har tidligere sagt, at han ikke vil have, at Netanyahu overrasker ham med initiativer på Vestbredden som f.eks. nye tilladelser til bebyggelser, men hvordan præsidenten stiller sig til den nye lov foreligger der endnu ikke noget konkret om.

Både Storbritannien og Frankrig har fordømt den nye lov og den franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault siger ifølge den israelske avis Haaretz: »Jeg opfordrer Israel til at opfylde sine internationale forpligtelser og tilbagekalde loven.«