Israel planlægger ny stor bosættelse

Israel afsætter stort område på Vestbredden til opførelse af ny bosættelse som straf for kidnapningen af de tre teenagere før krigen i Gaza. USA kalder det en »unødvendig forhindring for fred«.

Israels regering med premierminister Benjamin Netanyahu i spidsen planlægger at etablere en ny stor bosættelse på Vestbredden. Fold sammen
Læs mere
Foto: AMIR COHEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: De israelske ministre omkring premierminister Benjamin Netanyahu forsøger ikke at skjule konteksten.

Krigen i Gaza er slut. Nu skal der bygges på Vestbredden.

Den israelske regering offentliggjorde søndag, at den afsætter et stort landområde på Vestbredden syd for Betlehem til opførelse af en ny, større bosættelse. Beslutningen, der definerer 4.000 dunam (cirka fire millioner kvadratmeter) som israelsk jord, blev taget af det israelske sikkerhedskabinet kort tid efter kidnapningen af de tre jødiske teenagere i juni 2014. Nu er beslutningen officiel israelsk politik.

»Jeg velsigner beslutningen,« siger viceudenrigsminister Zeev Elkin.

»Ikke blot fordi jeg selv bor i området, men også fordi det var lige nøjagtig her, de tre drenge blev kidnappet og myrdet,« siger han.

Den israelske beslutning mødes med kritik fra USA, EU, palæstinenserne og de israelske organisationer, der promoverer ideen om en to-statsløsning mellem Israel og palæstinenserne.

Især timingen af den israelske beslutning vækker vrede, fordi krigen i Gaza netop er afsluttet, og parterne stadig skal mødes i Cairo til nye forhandlingsrunder senere i september.

USA kaldte i løbet af mandag den israelske beslutning for en »unødvendig forhindring for fred mellem Israel og palæstinenserne«.

Større end to forstæder til Tel Aviv

Yariv Oppenheimer fra Fred Nu-bevægelsen kalder beslutningen for »en dramatisk beslutning uden sidestykke de seneste 30 år«.

»Bare for at gøre helt klart, hvad der er tale om, så er det nye område, Israel nu definerer som israelsk jord, større end Givatayim og Kiryat Ono,« siger Yariv Oppenheimer og sammenligner området med to større forstæder uden for Tel Aviv.

Han kritiserer også det tidspunkt, Israels regering vælger til offentliggørelse af den mere end to måneder gamle beslutning. Det argument afvises af regeringen.

»Det er aldrig den rigtige timing, hvis du spørger det internationale samfund. Men vores standpunkt er, at når jøder myrdes, bare fordi de er jøder, så bygger vi og skaber nyt liv,« siger Zeev Elkin.

Set fra den palæstinensiske ledelses side er den israelske beslutning med til at forværre situationen mellem de to parter. Praktisk talt betyder det, at den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, får vanskeligere ved at forhandle med den israelske regering.

»Hvorfor siger den israelske regering ikke bare, at den kun ønsker en stor israelsk stat, inklusive på Vestbredden,« siger Ashraf Ajami, der tidligere har været palæstinensisk minister.

Bestikkelse af højrefløjen

Ashraf Ajami mener, at den israelske beslutning presser parterne mod nye voldelige sammenstød alene af den grund, at palæstinenserne ikke længere tror, en fredsaftale er mulig med den nuværende israelske regering.

»Fornemmelsen hos palæstinenserne er, at Israels regering ikke vil have en fredsaftale. Det skaber frustration,« siger han.

En række israelske analytikere tolker beslutningen som premierminister Benjamin Netanyahus forsøg på at skabe politisk balance i regeringen efter Gaza-krigen.

Både udenrigsminister Avigdor Lieberman og finansminister Naftali Bennett har kritiseret Netanyahu voldsomt for afslutte krigen i Gaza uden at afvæbne Hamas.

Ifølge israelske analytikere er beslutningen om at afsætte nye jordlodder til en større bosættelse Netanyahus måde at bestikke sin egen højrefløj til at skrotte kritikken i nogle måneder.