Israel kræver Bashar al-Assads afgang

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISRAEL: Selv oprørere med bånd til terrorgrupper er at foretrække på magten i Syrien frem for landets præsident, Bashar al-Assad. Sådan lyder meldingen fra den israelske ambassadør i USA, Michael Oren.

»Vi har altid ønsket, at Bashar al-Assad går af, vi har altid foretrukket de ’slemme fyre<saxo:ch value="226 128 153"/>, der ikke bliver bakket op af Iran, frem for de ’slemme fyre<saxo:ch value="226 128 153"/>, der er støttet af Iran,« siger han i et interview med The Jerusalem Post.

Dette er tilfældet, siger han ifølge avisen, selv hvis alternativet til Assad er oprørere, der er tilknyttet al-Qaeda.

»Vi forstår, at de er nogle temmelig slemme fyre,« siger Michael Oren og tilføjer, at denne betegnelse ikke dækker over alle i den syriske opposition:

»Ikke desto mindre består den største fare for Israel i den strategiske bue, der strækker sig fra Teheran til Damaskus til Beirut. Og vi ser Assads regime som hovedhjørnestenen i buen«.

USAs præsident, Barack Obama, sagde tirsdag, at det er svært at forestille sig en afslutning på borgerkrigen i Syrien, hvis Assad ikke går af.

Han understregede dog samtidig, at det er første prioritet at få taget hånd om den kemiske krigsførelse i Syrien, og at et politisk skifte således ikke står øverst på dagsordenen.

BNB