Israel indleder diplomatisk offensiv mod Iran

Israel er lodret uenige i nye amerikanske vurderinger af Iran. Den jødiske stat fastholder, at Iran har genoptaget sit militære atomprogram og kan have atomvåben om to år – i modsætning til en ny amerikansk efterretningsrapport. Israel går i dag i brechen for at overbevise EU.

Israels udenrigsminister Tzipi Livni kritiserer USA for at være for blødsødne over for Irans atompolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

JERUSALEM: Israels udenrigsminister Tzipi Livni har lanceret en diplomatisk offensiv for at overbevise verden om, at Iran fortsat er farligt, og at det er nødvendigt at ty til skrappere sanktioner mod præstestyret. Israel er stærkt uenig i en ny amerikansk efterretningsrapport, der konkluderer, at Iran indstillede sit militære atomvåbenprogram i 2003 og nu kun har fredelige atomambitioner.

Tzipi Livni var i går i Slovenien, der 1. januar overtager EU-formandskabet, for at påvirke EU’s nye ledere.

»Mens vi taler, fortsætter Iran med at berige uran for at opnå viden, som de kan bruge til militære formål,« sagde Livni.

»Det står klart for enhver, at verden ikke kan tillade dette. Derfor må der ikke være nogen tøven, og der er behov for at skærpe sanktionerne, indtil berigelsesaktiviteterne fuldt ud er indstillet.«

Livni ventes i dag at præsentere EU-ledere i Bruxelles for samme budskab. Den israelske kalkule lyder, at det før rapporten var svært at opnå Kinas og Ruslands accept af skærpede sanktioner. Efter den amerikanske rapport frikender Iran for at have atombombeambitioner nu og her, vil det være endnu vanskeligere at overtale dem. Som medlemmer af Sikkerhedsrådet er Kinas og Ruslands holdning afgørende for det internationale samfunds strategi vis-a-vis Iran. De to lande har allerede meddelt, at behovet for øgede sanktioner mod Iran bør reevalueres i lyset af den nye rapport.

Israels ærkefjende
I rapporten, der blev offentliggjort mandag, fastslår samtlige 16 amerikanske efterretningsorganisationer, at Irans handlinger er rationelle, motiveret af en »cost-benefit« kalkule og ikke af en vanvittig besættelse af at producere atomvåben uagtet konsekvenserne. Ifølge rapporten ophørte præstestyrets militære atomvåbenprogram i 2003 på grund af internationalt pres, og indsatsen er i dag fokuseret på et civilt, fredeligt atomprogram.

Men Israels regering fastslog onsdag, at Israels politik overfor Iran forbliver uændret.

»Selv hvis der er ti procent chance for, at Iran får en atombombe i 2009, er vi nødt til at se på dette med den yderste seriøsitet,« udtalte en højtstående embedsmand.

Han pointerede også, at det ville være bedre, hvis rapporten ikke var udkommet i sin nuværende form.

Israels diplomatiske fremstød vil fokusere på at bevare en forenet international front mod Iran og forhindre, at modstanden mod Iran smuldrer efter den nye rapport.

Israel, som er USA’s nærmeste allierede i Mellemøsten, blev allerede orienteret om rapporten i sidste uge. Men israelske efterretningseksperter mener fortsat, at Iran vil kunne opnå atomvåben i 2009 eller 2010. Amerikanske efterretningseksperter mener til sammenligning 2012-2013. Forskellen i vurderingen, der efter sigende bygger på de samme informationer, er, at USA og Israel anlægger forskellige parametre. Israel fokuserer på det værst mulige scenario, mens USA antager, at selv hvis Iran får fingre i den nødvendige teknologi, vil iranerne fortsat have vanskeligt ved at implementere den.

Iran er Israels ærkefjende; Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad har ofte udtalt, at Iran agter at »stryge Israel af verdenskortet«. Og Iran giver åbenlyst våben, midler og know-how til de militante islamiske grupper Hizbollah og Hamas, som bekæmper Israel.

Den nye rapport er blevet udlagt, som om den udelukker, at USA nu vil angribe Iran militært – hvilket Bush-regeringen ellers længe har truet med. Men selv denne konklusion satte Israels forsvarsminister Ehud Barak i tirsdags spørgsmålstegn ved:

»Vi kan ikke tillade os at læne os tilbage blot på grund af en efterretningsrapport fra den anden side af jorden, selv hvis den er fra vores mest storartede ven.«