Israel får flere og flere indbyggere

Tel Aviv: Staten Israel tager hul på 2016 med en befolkning på over 8,4 millioner indbyggere.

Israels statistiske kontor (CBS) oplyser ifølge netavisen ynetnews.com, at landet har 8.462.000 indbyggere - omkring 160.000 flere borgere end for et år siden.

28.000 jøder er indvandret til Israel. De fleste af dem, omkring 25 procent, kom fra Frankrig, hvor der i 2015 var flere terrorangreb.

Blandt andet dræbte terrorister 17 mennesker under angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked.

I 2015 blev der født 176.700 børn i Israel, mens 44.000 israelere døde.

Ifølge CBS er 75 procent af israelerne jøder.

/ritzau/