Israel drømmer om NATO-medlemskab

Israel er varm på at blive medlem af NATO. Men det kan have særdeles lange udsigter, før Israels NATO-flirt bliver til et forhold - hvis det nogensinde sker, fremhæver europæiske iagttagere. Diskussionen er initieret af atomtruslen fra Iran, som står øverst på dagsordenen i Israel.

Vil NATO tage del i Israels mange konfrontationer? Det er et af spørgsmålene, når den vestlige militæralliance skal tage stilling til Israels frieri. <br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Israel vil ind i NATO. Israelske ministerier arbejder for første gang på at udforme en strategi, der skal gøre Israel til medlem af den vestlige forsvarsalliance.

En række embedsmænd fra forsvarsministeriet, udenrigsministeriet og det nationale sikkerhedsråd arbejder på projektet, som også blev diskuteret og analyseret på Israels vigtigste politiske konference, Herzliya-konferencen, der netop er løbet af stablen.

Den aktuelle årsag til NATO-diskussionen er truslen fra et atombevæbnet Iran, der kan blive en realitet inden for de nærmeste år, og som er en dyb bekymring for Israel. Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad har ofte truet Israel med destruktion og ødelæggelse og sagde så sent som tirsdag, at »USA og Israels zionistiske regime snart vil dø«.

Lange udsigter

Den tidligere spanske premierminister José María Aznar udtalte i denne uge at:

»Israel bør blive medlem af NATO hurtigst muligt«. Hvis Israel blev medlem, »ville iranernes opfattelse ændre sig, idet de ikke blot ville true Israel - men hele NATO,« sagde Aznar. Ifølge spanieren er den iranske trussel »en enestående mulighed for at styrke Israels afskrækkelse«.

Den tidligere amerikanske senator John Edwards, der er med i feltet af demokratiske præsidentkandidater, talte via satellit til konferencedeltagerne i Herzliya og betonede, at Israel en dag bør blive optaget i NATO. I mellemtiden, sagde han, »må vi finde en måde at styrke Israels samarbejde med NATO på«. Han pointerede, at USA bør lede indsatsen for at styrke forholdet.

Men europæiske iagttagere understreger, at det kan have særdeles lange udsigter, før Israels flirt med NATO bliver til et reelt forhold - hvis det nogensinde sker.

»Israel er ikke blevet inviteret til at blive optaget i NATO. Og realistisk set er det usandsynligt, at Israel bliver det, indtil Israel-Palæstina konflikten er løst,« siger Lord Charles Guthrie, der er tidligere stabschef i forsvaret i Storbritannien. Han tilføjer dog, at det vil være »en stor fordel«, hvis Israel kan blive medlem af NATO og betoner, at Israel som et demokratisk land er en »naturlig« partner, der deler mange strategiske bekymringer og betragtninger med de øvrige NATO-lande.

Vigtigste udfordring

Fra et teknisk perspektiv ville Israel være en attraktiv partner for NATO.

»Israel ville slå, hvad europæerne kan præstere,« siger Josef Joffe, der er chefredaktør for den tyske ugeavis Die Zeit, til avisen Jerusalem Post. Israel har flere kampvogne end Tyskland og Frankrig og uhyre kamptrænede tropper. Men som andre europæere pointerede Josef Joffe, at NATOs medlemmer næppe vil være interesseret i at optage et land som Israel, der har så mange kontroversielle militære konflikter.

»Fra et rationelt perspektiv; ville NATO-lande være villige til at kæmpe Israels krige?« lyder det fra Josef Joffe. »Hvilket NATO-land ville anbringe dets soldater i Israel?«

Truslen fra Iran var det altoverskyggende omdrejningspunkt for den prestigiøse Herzliya-konference, der årligt diskuterer Israels sikkerhed og sluttede i går.

»Vi må konfrontere Iran,« sagde den amerikanske vice-udenrigsminister, Nicholas Burns, og kaldte Iran for USAs »vigtigste udfordring«. Han sagde, at USA ikke ville angribe Iran og foretrak en diplomatisk løsning - men at »alle muligheder er på bordet«.

Mange amerikanske og israelske analytikere udtrykte imidlertid forsigtig optimisme og mente, at Iran kan stoppes i tide. De fremhævede Irans stigende isolation i det internationale system, landets økonomiske vanskeligheder og stigende utilfredshed med præsident Ahmadinejad.

Nicholas Burns udlagde situationen således:

»Israel, Egypten, Jordan, Saudi-Arabien og Golf-staterne er amerikanske allierede - mens fire lande støtter Iran: Hviderusland, Syrien, Cuba og Venezuela«.

»Med venner som disse ...,« sagde viceudenrigsministeren og tilføjede: »I kan selv færdiggøre sætningen«.