Israel delte en video af deres hjælp til Gaza. Men så afslørede BBC-journalist, at der var noget, der ikke stemte
I et opslag på socialt medie hævdede Israel, at landet havde bidraget med nødhjælp til indbyggerne i Gaza. Vedhæftet var en video. Der var bare et problem – og nu er indlægget slettet.
FN har kritiseret Israel for gentagne gange at forhindre eller besværliggøre, at den fornødne nødhjælp kommer frem til Gazas indbyggere, som er afhængige af hjælpen. Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
4. februar delte Israels officielle konto på X derfor et opslag, der blev afsluttet med ordene:
»Vores krig er med Hamas, ikke dets folk i Gaza.«
I indlægget skrev Israel, at landet faciliterede og transporterede nødhjælp til Gaza. Blandt andet omkring 23.000 ton telte og udstyr.
4. februar kunne Israel skrive, at landet bidrog med nødhjælp til Gaza. Otte dage senere blev indlægget slettet. Screenshot: Israels konto på X
En video var endda vedhæftet, der skulle vise, at det ikke bare var tomme ord. Videoen viste blandt en række telte.
Men så gik BBC-journalisten Shayan Sardarizadeh opslaget efter i sømmene.
Han opdagede, at videoen, som var brugt, slet ikke var fra Israel. Endda ikke fra Mellemøsten. Den var fra et sted i Moldova.
Ifølge Shayan Sardarizade stammede videoen fra marts 2022 og viste en lille ukrainsk flygtningelejr i Moldova.
Siden har andre medier som blandt andet Aftenposten også verificeret, at BBCs udlægning er korrekt: Videoen har intet at gøre med hverken Gaza eller Israel.
Det fik Israels indlæg til at klinge hult, da landet er blevet massivt kritiseret for gentagne gange at have forhindret nødhjælp i at komme frem til indbyggerne i Gaza.
Blot en time efter Shayan Sardarizadehs afsløring blev indlægget slettet fra Israels X-konto.
Israel oplyser ifølge Aftenposten, at videoen »kun blev brugt til at illustrere fakta«:
»Det burde vi have sagt i videoen. Fremover vil vi gøre vores bedste for at sikre gennemsigtighed i det, vi offentliggør,« lyder forklaringen.
Ifølge nødhjælpsorganisationen Den Palæstinensiske Røde Halvmåne kommer langt mindre nødhjælp ind i Gaza, efter at Israel har indledt sin offensiv.
FN har kritiseret Israel for gentagne gange at forhindre eller besværliggøre, at den fornødne nødhjælp kommer frem til Gazas indbyggere, som er afhængige af hjælpen.
Del:
Andre læser også
Internationalt
Demokrat overtager skandaleramt republikaners plads i Kongressen
Live
Internationalt
Krig i Gaza og konflikter i Mellemøsten – følg udviklingen her
Internationalt
Tre meldes dræbt på hospital i Khan Younis i Gazastriben