Israel angriber mål i Syrien i straffeaktion

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISRAEL: Israel har natten til onsdag angrebet flere militæranlæg i Syrien. Det oplyser det israelske militær ifølge Reuters.

Angrebene var en straffeaktion over en vejsidebombe, der tirsdag sårede fire israelske soldater i de israelsk besatte Golan-højder, oplyser talsperson for militæret oberstløjtnant Peter Lerner.

Han siger, at målene for de israelske kampfly blandt andet var et militærhovedkvarter og et træningsanlæg.

Golan-højderne blev erobret af Israel under krigen i 1967 og er senere blevet annekteret af Israel. Syrien og Israel har ingen fredsaftale men har i over 40 år opretholdt en slags »iskold fred« langs en våbenstilstandslinje.

Israel beskylder ifølge Reuters den syriske regering for tirsdagens vejsidebombeangreb, selvom dele af Golan-højderne er kontrolleret af oprørere.

BNB