Israel angriber igen mål i Gazastriben

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISRAEL/GAZASTRIBEN: Det israelske luftvåben angreb sent lørdag aften og tidligt søndag morgen mål på Gazastriben, som kontrolleres af Hamas-bevægelsen.

Angrebet kom som modsvar på et raketangreb fra Gazastriben lørdag, der ifølge nyhedsbureauet Reuters ramte en fabrik i byen Sderot i det sydlige Israel.

Ifølge israelske embedsmænd skete der ingen alvorlige skader, da fabrikken blev ramt og gik i brand. Dog meldes der om, at tre personer kom lettere til skade.

»Bygningen gik op i flammer,« siger polititalsmand Micky Rosenfeld.

Palæstinensiske embedsfolk i Gaza oplyser ifølge Reuters, at israelske kampvogne kort efter raketangrebet besvarede beskydningen.

Derefter blev flere israelske kampfly ifølge Jerusalem Post så sendt på vingerne og angreb sent lørdag og tidligt søndag morgen en række mål i den centrale del af Gazastriben.

BNB