Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
ISRAEL: Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har sent tirsdag tilbagetrukket sine netop offentliggjorte planer om at opføre op mod 24.000 nye hjem til israelske bosættere på Vestbredden og i det østlige Jerusalem. Aflysningen kommer efter hård kritik af planerne fra USA og Palæstina, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
Netanyahu beordrede den israelske boligminister, Uri Ariel, til at »genoverveje alle skridt i planlægningen af bosættelserne«, lyder det i en officiel erklæring fra premierministerens kontor ifølge AFP.
Ifølge Netanyahu var planen »en handling, der skaber en unødvendig konfrontation med det internationale samfund på et tidspunkt, hvor vi gør en indsats mod at overtale elementer i det internationale samfund til at opnå en bedre aftale med Iran,« står der i erklæringen med henvisning til de igangværende forhandlinger mellem USA, Storbritannien, Kina, Rusland, Frankrig, Tyskland og Iran om sidstnævntes atomprogram.
Erklæringen kommer ligeledes efter, at den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas, advarede mod, at byggeplanerne ville få konsekvenser for fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina.