Islandsk turist lænket i New York-lufthavn

En 33-årig islandsk kvindes shoppingtur til USA endte som et mareridt.

Islands regering er vred over den grove behandling en islandsk turist fik, da hun tog på shoppingferie i USA.

Erla Osk Arnardottir blev stoppet i John F. Kennedy lufthavnen i New York, spærret inde i to dage og lænket, fordi hun for 10 år siden brød visumreglerne ved at opholde sig for længe i USA.

Hun blev afhørt i to dage i lufthavnen, uden at få lov til at ringe til familie. Hun siger, at hun i flere tilfælde blev nægtet mad og drikke.

Hun fortæller, at hendes hænder og fødder blev lænket, og hun blev overført til et fængsel i New Jersey, hvor hun blev anbragt i en celle og var gennem nye afhøringer, stadig uden tilladelse til at ringe hjem.

Islands udenrigsminister, Ingibjorg Solrun Gisladottir, har klaget til USA's ambassadør i Island og kaldt de amerikanske myndigheders optræden for uacceptabel.

Ambassadøren har bedt de ansvarlige i New Yorks lufthavn om at komme med en forklaring.

/ritzau/AP