Islamister kidnapper 300 syriske kurdere

Islamistiske ekstremister har kidnappet omkring 300 kurdiske civile ved en kontrolpost i det nordvestlige Syrien.

Læs mere
Fold sammen

SYRIEN:

Det oplyser en kurdisk embedsmand i Syrien ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mændene blev kidnappet søndag aften på en rejse fra byen Afrin til byen Aleppo og hovedstaden Damaskus.

Embedsmanden oplyser, at ekstremisterne lod kvinder og børn gå fri, mens de kidnappede både unge og ældre mænd.

Det er fortsat usikkert, hvem der står bag kidnapningen, men flere kurdiske embedsmænd vurderer, at kidnapningen blev udført af al Nusra Fronten, som er meget aktiv i den nordvestlige Idlib-provins og har bånd til al-Qaeda.

BNB/Reuters