Islamister dræber mindst 55 egyptiske politimænd

Ifølge uofficielle egyptiske kilder er dødstallet i et bagholdsangreb på egyptiske politimænd uden for Cairo fredag aften, steget til 55.

En egyptisk politibetjent står vagt ved byen Alexandria. Fredag aften døde mindst 55 politimænd i et bagholdsangreb syd for hovedstaden Cairo.  21. oktober 2017   / AFP PHOTO / KHALED DESOUKI Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALED DESOUKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MELLEMØSTEN: Mindre end seks måneder efter 28 egyptiske koptere blev myrdet af islamister i et bagholdsangreb i ørkenen, rammer nyt angreb egyptiske politimænd.

Ifølge en erklæring fra det egyptiske indenrigsministerium kom en politikonvoj under angreb fredag aften på vej til Bahariya Oasen, der ligger sydvest for hovedstaden Cairo. Ifølge myndighederne befandt politistyrken sig i området, fordi den ledte efter eftersøgte islamister. Men erklæringen fra indenrigsministeriet nævner intet om dødstallet.

Det gør bureauet AP og uofficielle egyptiske kilder derimod.
Sami Abdelrady, der bor i Cairo skrev fredag aften i en opdatering på Facebook, at antallet af døde i angrebet er 52. Blandt dem både højtstående politiofficerer og rekrutter.

Nervana Mahmoud, egyptisk mellemøstanalytiker med bosæde i Manchester, citerer også egyptiske kilder på Twitter for at nævne det samme antal døde.

I løbet af de seneste år er antallet af større angreb mod egyptiske koptere og sikkerhedsstyrker uden for Sinaihalvøen taget til. I Sinai, hvor Islamisk Stat har fodfæste, kæmper den egyptiske hær en reel krig mod de væbnede islamister. En krig, mange nu frygter for alvor er ved sprede sig til resten af landet.

I april 2017 døde 47 personer, da to kirker blev ramt af bombeangreb i byerne Alexandria og Tanta. I maj døde 28, da busser med kristne pilgrimme faldt i et bagholdsangreb i ørkenen syd for Cairo.
Islamisk Stat tog ansvaret for disse angreb, og angrebet fredag aften menes også at være udført af enten Islamisk Stat eller den egyptiske terrorgruppe Hasm. Sidstnævnte, der anses for at være en væbnet gren med rødder i Det Muslimske Broderskab, tog ifølge Deutsche Welle ansvar for det dødelige angreb fredag aften.

I opdateringer på Facebook og Twitter, skriver den egyptiske journalist Ayat Oraby, der støtter Det Muslimske Broderskab og til daglig bor i USA, at angrebet sker, fordi Egypten samarbejder med Vesten.

Lige som Broderskabet ofte fører en stærk sekterisk tone over for Egyptens kristne mindretal, skriver Ayat Oraby på Facebook, at den nuværende situation er skabt, fordi Egyptens koptere forsøger at påvirke landet med vestlige ideer.

Siden den daværende generalstabschef og nuværende præsident Abdel Fattah al-Sisi, i 2013 væltede Broderskabets præsident Muhammed Mursi, har Egypten oplevet en heftig splittelse mellem islamister og resten af befolkningen. Regeringen har fængslet tusinder af Broderskabets medlemmer, og fører foruden den hårde offensiv i Sinai mod væbnede islamister, også krig mod terrorceller i nabolandet Libyen.

Det Muslimske Broderskab kom til magten på demokratisk vis efter tidligere præsident Hosni Mubaraks fald. Men efter Broderskabets regering gennemførte ændringer i den egyptiske forfatning i slutningen af 2012, kom det til omfattende demonstrationer mod det styre, mange egyptere frygtede var på vej til at blive et fundamentalistisk enevælde. I sommeren 2013 koblede den egyptiske hær sig på disse massedemonstrationer og væltede præsident Muhammed Mursi.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.