Nyhedsvarsel
Internationalt

Islamist vinder Egyptens præsidentvalg

Det Muslimske Broderskabs kandidat, Mohamed Morsi, er kåret som vinder af det egyptiske præsidentvalg, oplyser valgkommission.

Tilhængere af Egyptens nye præsident, Mohamed Morsy, forsamlet på Tahrir-pladsen i Cairo. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDRE PAIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Den islamistiske kandidat Mohamed Morsi er Egyptens kommende præsident. Jubelen brød ud på Tahrir-pladsen i det centrale Cairo, da lederen af valgkommissionen efter tre kvarters tale om små uregelmæssigheder og hele processen kom frem til resultatet. Morsy vandt ifølge det officielle resultat med omkring 900.000 stemmer.

Det var også resultatet, inden hele offentliggørelsen af resultatet blev udsat i torsdags. Som ventet blev afgørelsen tæt, og optællingen fra valgkommissionen viser, at Mohamed Morsi sikrede sig sejren med 51,73 procent af stemmerne. Han bliver dermed den første demokratisk valgte præsident i landets historie og den første efter revolutionen.

For Det Muslimske Broderskab er det kulminationen på 84 år i kampen for politisk indflydelse. Så sent som ved det sidste valg under den afsatte Hosni Mubarak for halvandet år siden var Broderskabet forbudt som politisk bevægelse. Nu har de præsidentposten.

Når jubelen fortager sig, venter der kraftige politiske tømmermænd og en fortsat magtkamp med det magtfulde militær. Forud for afgørelsen har militæret genetableret retten til at anholde civile. Parlamentet domineret af Broderskabet er blevet opløst efter en forfatningsafgørelse, og en række nyligt udstedte tilføjelser til forfatningen lægger markant indflydelse i hænderne på Det Øverste Militære Råd, der har været øverste myndighed i Egypten siden Mubaraks afsættelse.

Ifølge tilføjelserne har præsidenten ingen indflydelse på militæret, hverken den militære del eller deres betydelige økonomiske interesser i det civile Egypten. Generalerne har også overført magten til at forme ny lovgivning til sig selv fra det opløste parlament. Præsidenten får heller ikke magt over statsbudgettet, der skal godkendes af generalerne.

For mange egyptere, der gik på gaden for halvandet år siden, er resultatet dog lige nu først og fremmest et bevis på, at noget er sket siden revolutionen, og at det nu fortsat vil være muligt politisk at presse det militær, der i realiteten har gennemført et militærkup ifølge mange iagttagere, revolutionære og parlamentsmedlemmer. En stor del af egypterne har stemt på udfordreren, Ahmed Shafik, af frygt for at få islamister til magten. Samtidig vil mange dog utvivlsomt drage et lettelsens suk. En valgsejr til Shafik kunne have udløst voldsomme uroligheder, fordi mange ville se det som en skrivebordsafgørelse og et "stjålet valg".

I stedet blev det Morsi, der sikrede sig sejren ved stemmeurnerne. 18 måneder efter afsættelsen af Mubarak har egypterne for første gang i den mange tusindårige historie valgt deres leder.