Islamisk Stats »motorvej« til EU

Flere end 1.300 tyrkere kæmper for Islamisk Stat i Syrien. Tyrkiske statsborgeres visumfri indrejse, som er en del af flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet, vil også åbne dørene for jihadisterne, vurderer terroreksperter. EU-Kommissionen mener, at de sikkerhedsmæssige krav til Tyrkiet er tilstrækkelige.

Al Qaeda-orienterede Nusra-krigere poserer efter at have frigivet libanesiske soldater og politifolk i Bekaa-dalen i Libanon. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Tyrkernes udsigt til visumfri rejse til Europa er blevet udskudt.

Men planen er stadig at give 80 millioner tyrkere visumfri adgang til EU i op til 90 dage, og i teorien også til et ukendt antal tyrkiske statsborgere, der kæmper for Syrien-krigens terrororganisationer.

Ifølge EU-Kommissionen er de sikkerhedsmæssige krav, der stilles til Tyrkiet, tilstrækkelige til at undgå en øget risiko for terror i EU. Men flere terroreksperter advarer om, at tyrkisk visumfrihed vil gøre adgangen til EU nemmere for Islamisk Stat og al-Qaeda.

Ely Karmon, israelsk terrorekspert med tilknytning til det tværfaglige center i Herzliya, er blandt rækken af terroreksperter, der ser omfattende risici ved at tildele Tyrkiets befolkning visumfri adgang til EU. Uanset om det sker nu, eller om tre-fire måneder.

»I øjeblikket er Islamisk Stat under stigende pres i Syrien og Irak, hvilket betyder, at dele af organisationens medlemmer søger mod nye steder,« siger Ely Karmon og foreslår, at et af de »nye steder« blandt andet er EU.

»Tyrkerne har ikke kontrol over situationen og kender ikke hver eneste IS-jihadist i landet. Hvis EU åbner for visumfri rejser, vil Islamisk Stat have en klar interesse i at udnytte det,« siger han.

Også Sir Richard Dearlove, tidligere chef for den britisk udenrigsefterretningstjeneste, er blandt dem, der kritiserer ideen.

»Det svarer til at opbevare benzin ved siden af et bål,« sagde han for nylig.

Han advarer også imod »en folkelig europæisk opstand« imod immigrationsbølgen.

IS har motivationen og evnen

Ifølge Metin Gürcan, tyrkisk sikkerhedsanalytiker og tidligere militærrådgiver i Afghanistan og Irak, har Islamisk Stat både motivationen og evnerne til at udnytte en lempelse af visumreglerne.

»Det er en ekstremt sensitiv tid i øjeblikket på grund af immigrationen til Europa,« siger han og tilføjer, at selv biometriske pas, ikke kan stoppe de jihadister, der er fast besluttet på at nå til Europa.

Metin Gürcan kender til det sorte pas­marked i Istanbul, hvor både pas og identiteter skifter hænder for overkommelige priser. Her bliver marokkanere og afghanere til syrere, og efterlyste syrere bliver til ikke-efterlyste syrere. Storebrødre rejser frem og tilbage mellem Syrien og EU på lillebrødres pas og omvendt.

I de nyligt lækkede IS-dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af, optræder en række jihadister, der er rejst til Syrien på deres brødres pas, fordi de selv er efterlyste i hjemlandet og derfor ikke kan passere i lufthavne.

»Tyrkiet er selv truet af Islamisk Stat, men har ikke styr på, hvor mange IS-jihadister der er i landet. Sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige, men aldrig nok. Der vil være huller, som IS-jihadisterne vil udnytte. Det er umuligt at lukke alle hullerne, når mennesker er involveret,« siger han.

Officielt vurderes det, at mindst 1.300 tyrkiske statsborgere har sluttet sig til Islamisk Stat. Mange af dem er etniske kurdere, og foruden Istanbul anses byen Konya for at være storleverandør af tyrkiske IS-jihadister. Men det tal stammer fra september 2014, få måneder efter Islamisk Stats tilblivelse, og kan derfor være væsentligt højere i dag.

Hertil kommer, at tyrkisk politi i januar 2016 udtalte, at omkring 3.000 ikke-tyrkiske IS-jihadister opholder sig i Tyrkiet. Oveni de to tal kommer medlemmer af den anden store terrorgruppe, Jabhat al-Nusra, der er al-Qaedas forlængede arm i Syrien. Tyrkiet menes aktivt at støtte de områder, Jabhat al-Nusra kontrollerer i Syrien. Både med nødhjælp og våben.

Berlingske har tidligere mødt en højtstående jihadist fra Jabhat al-Nusra i den tyrkiske by Sanliurfa. Han fortalte blandt andet, at gruppens fokus i øjeblikket er Syrien, men at man også ser Vesten som et mål og for eksempel stadig ikke har glemt Danmarks rolle i Muhammed-krisen for ti år siden.

Alternative ruter og netværk

EU-Kommissionen vender ikke det blinde øje til den potentielle terrortrussel, der kædes sammen med visumfri adgang for tyrkiske statsborgere til EU. Kommissionen har udarbejdet en 56 sider lang rapport, der blandt andet omtaler de sikkerhedsrelaterede risici.

»Den foreslåede visum-liberalisering for tyrkiske statsborgere til EU kan potentielt få indflydelse på terrortruslen i EU, hvad angår terrorister med tyrkisk statsborgerskabs bevægelse inden for Schengen,« står der i rapporten.

Men EU-Kommissionens konklusion er, trods den potentielle risiko, at en ændring af visumreglerne ikke forventes at føre til øget terroraktivitet og organiseret kriminalitet inden for EUs grænser. Årsagerne er, ifølge EU-Kommissionens rapport, at terrorister og kriminelle i forvejen benytter sig af alternative ruter og netværk, og at EU og Tyrkiet har introduceret en række mekanismer, som skal forhindre terrorister i at rejse til Europa.

Artiklen fortsætter under grafikken

Blandt mekanismerne er først og fremmest et krav om, at alle tyrkere, der rejser til EU uden visum, skal udstyres med nye biometriske pas, som først vil blive udstedt fra 1. juli. De andre mekanismer er mere diffuse og hviler generelt set på et allerede eksisterende samarbejde mellem EU og Tyrkiet, som skal gøres mere effektivt. Altså et europæisk håb om, at EUs grænseagentur, Frontex, og det europæiske politisamarbejde, Europol, i samarbejde med Tyrkiet skal kunne lukke alle potentielle huller i visumsystemet for terrorister.

EU-Kommissionens rapport nævner specifikt, at »de tyrkiske myndigheder skal tage særlige forholdsregler for at opspore og forhindre terrorister i at rejse.«

En del af flygtningeaftalen

Visumfrihed til Tyrkiet er en del af flygtningeaftalen med EU, men foreløbigt ser deadlinen ved udgangen af juni ud til at blive udskudt. Tyrkiets præsident, Erdogan, har nu selv nævnt oktober 2016 som en ny dato for en eventuel ophævelse af visumkrav for tyrkiske statsborgere, der rejser til EU på kortere rejser.

Årsagen til udsættelsen er, at Tyrkiet endnu ikke lever op til alle 72 europæiske krav for opblødning af visumreglerne. Især er det Tyrkiets terrorlov, der blokerer, fordi den i øjeblikket også bruges til arrestere journalister og akademikere.

Både EU-landene og EU-Kommissionen, der står for vurderingen af, om Tyrkiet lever op til kravene, har gentagne gange understreget, at der ikke kan blive tale om en opblødning af visumreglerne for Tyrkiet, medmindre landet opfylder samtlige 72 krav.

»Vi kan ikke ændre visumreglerne i al hast og uden at tage nødvendige forholdsregler,« sagde Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, for nylig.

EU-Kommissionen vedtog i den forgangne uge, at enhver lempelse af visumreglerne skal udstyres med en såkaldt bremsemekanisme, så reglerne kan ændres tilbage til det nuværende krav om visum, hvis EU finder det nødvendigt.

Skærpelse af »nødbremsen«

EU-landene blev fredag enige om en skærpelse af den såkaldte nødbremse, så visumfrihed kan suspenderes, hvis der eksempelvis er en øget risiko for terror.

Spørger man forfatter Patrick Cockburn, der har skrevet bogen »Chaos and the Caliphate« er EUs ønske om, at Tyrkiet skal agere mere effektivt mod terrorister, bare et andet udtryk for, at man gør Tyrkiet ansvarlig for EUs ydre grænser.

»Ved at gøre Tyrkiets sydlige grænse til den nye barriere mod immigration og terrorisme, vildleder EU-lederne sig selv ved at lade som om der ikke er krig i det sydøstlige Tyrkiet og at Tyrkiets grænser er uigennemtrængelige,« skriver han i dagbladet Independent.

Esther Lopatin, ekspert i terror og EU ved det tværfaglige center i Herzliya, opfatter ikke Tyrkiet som et land, der er i stand til at overvåge de ekstremister, der kommer ind i landet. Så hvordan skal Tyrkiet kunne holde øje med dem, der rejser ud, spørger hun.

»Vi behøver ikke tale om fremtiden, for det man frygter vil ske, er allerede sket,« siger hun og hentyder til nogle af bagmændene bag angrebene i Bruxelles, der rejste ind i Schengen fra Tyrkiet og herfra til Belgien med succes til trods for, at de var efterlyste i Belgien.

»Schengen er EUs svage led. Når du først er inde, kan du rejse rundt i 26 lande under radaren,« siger hun.

Esther Lopatin er overbevist om at EU-Kommissionen har de bedste hensigter, og når den gør rede for en række mekanismer, mener hun, det først og fremmest er for at give de europæiske tvivlere en beroligende pille.

Hun ser nemlig samme scenarie som Sir Richard Dearlove, hvor store dele af befolkningen i EUs lande risikerer at vende ryggen til politikerne i Bruxelles. Netop fordi de føler, EU-politikerne tager alt for store risici på den enkelte borgers bekostning.

»For ti år siden handlede immigrationsdebatten i EU om konkurrence på jobmarkedet og om, hvorvidt immigranterne ville acceptere vestlig kultur. I dag er debatten en helt anden. Det handler om den enkelte europæers personlige sikkerhed,« siger hun.

Før eventuel implementering i oktober 2016 skal de nye visumregler over for Tyrkiet godkendes af EU-Parlamentet.