Islamisk Stat vil udvide territoriet

Mange års dystre prognoser har materialiseret sig på Sinai-halvøen. Islamisk Stats angreb på egyptiske soldater i Sheikh Zuweid i går ligner et reelt forsøg på at tage kontrol over dele af ørkenområdet.

Både israelerne, egypterne og palæstinen­serne har igennem de senere år øget overvågningen af de grænser, der støder op til det urolige Sinai. Det store ørkenområde med den lange kyststrækning har ændret sig fra at være et populært feriemål til en kampplads for Islamisk Stat. Foto: Said Khatib Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

JERUSALEM: Sinai har på 15 år ændret sig fra ferieparadis til Islamisk Stats regionale front.

Det trekantede ørkenområde med en lokalbefolkning på en halv million syd for Israel og Gaza og øst for nildeltaet og Cairo minder mere og mere om et af Islamisk Stats regionale mini-kalifater.

Sinai har været et lovløst smuglerparadis i årtier. Gårsdagens angreb på egyptisk politi og militærposter placerer nu for alvor halv­øens store terrororganisationer som en del af Islamisk Stats frontlinje. Israel og Egypten følger udviklingen nøje, og selv Hamas i Gaza føler sig truet af islamisterne sydpå.

I løbet af de seneste måneder har Hamas styrket sikkerhedsforanstaltningerne langs grænsen til Sinai. Lokale salafisters moskeer i Gaza er blevet ransaget, og nogle af de Gaza-ledere, der har svoret troskab til Islamisk Stat, er enten blevet dræbt eller fængslet af Hamas, der ligesom Israel og Egypten føler sig udfordret af terrororganisationerne i Sinai.

Israel lukkede i går sin grænseovergang til Sinai, og premierminister Benjamin Netanyahu mindede befolkningen om, at Sinai ikke er langt væk. En udtalelse israelerne tolker som fin hentydning om, at det er bedst at være på vagt.

Udviklingen i Sinai har været længe undervejs. Først kom de sporadiske kidnapninger og enkelte bombeangreb for mere end ti år siden. Dengang forsvandt de israelske turister fra Sinais rødehavskyst. Så blev angrebene hårdere og hyppigere, og Israel byggede et hegn ved grænsen til Sinai. Samtidig forskansede de internationale fredsobservatører sig bag pigtråd og mure på en base, der minder om de amerikanske baser i Afghanistan.

Den egyptiske hær begyndte at se Sinai – landets forsømte baggård – som en reel sikkerhedstrussel, der er blevet forstærket af de seneste års spændinger mellem regimet og islamister, og som nu også omfatter verdens mest ambitiøse terrororganisation, Islamisk Stat. Sinai har forvandlet sig til en krigszone, hvor den egyptiske hær er ude af stand til at hamle op med et målrettet og svært bevæbnet islamistisk terrornetværk.

Egypten og Israel gør fælles front

Angrebet på byen Sheikh Zuweid i går kostede mindst 50 egyptiske soldater livet og var meget mere end et rutineangreb.

Mindst 70 jihadister fra den IS-relaterede terrororganisation Ansar Beit al-Maqdas angreb ikke bare militære kontrolposter og politistationer. Jihadisterne, der svor troskab til IS i november 2014, og som nu kalder sig Sinai Provinsen, forsøgte for første gang at tage kontrol over hele bydele på samme måde som Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Den egyptiske brigadegeneral og talsmand for hæren Mohammed Samir sagde i går, at jihadisterne angreb flere militære mål på samme tid, og at kampene varede ved i adskillige timer.

Udviklingen har ligget i kortene længe. Den lokale beduinbefolkning har følt sig diskrimineret i årtier af de forskellige regeringer i Cairo. Beskæftigelsesprojekter er blevet syltet, og i skyggen af 00ernes vestligt anførte krig mod terror har jihadister fra regionen søgt tilflugt i Sinai, tiltrukket af lovløshed og den klanstyrede våbensmugling.

Ahmad Abaza, en egyptisk økonomi-professor, som har undervist i Sinai-byen el-Arish, er ikke overrasket over Sinais udvikling:

»Sinai har været et visionsløst sted i årtier,« siger han og hentyder til de år, der er gået, siden Israel gav Sinai tilbage til Egypten som en del af den fredsaftale, som landene underskrev i 1979.

Den samme aftale har begrænset Egyptens muligheder for at udstationere et højt antal soldater for at imødekomme Sinais radikaliseringsbølge. De seneste år har Israel stiltiende givet Egypten grønt lys til at bryde aftalen, fordi de to lande samarbejder mod en fælles fjende. Egypten sender stadig flere tropper til Sinai og angriber islamisterne med jagerfly og helikoptere, fordi både Israel og Egypten forstår, at Sinai for længst er hørt op med kun at handle om våbensmugling til Gazas islamister.

Umuligt at skabe udvikling

For Nervana Mahmoud, en egyptisk blogger med bopæl i Manchester, truer situationen i Sinai Egyptens fremtid, fordi den har nået et næsten uløseligt niveau.

Hun finder det positivt, at præsident Abdel Fattah al-Sisi har lovet at skabe udvikling i Sinai, men hun tvivler på det kan ske i en tid, hvor landet er splittet mellem regime og islamister, og mens hæren modtager ordrer om at knuse de væbnede organisationer i Sinai.

»Sisis løfte om at udvikle Sinai er vigtigt, for der er ingen sikkerhed uden udvikling. Men på den anden side er det også umuligt at skabe udvikling i så fjendtlige omgivelser,« siger hun.

Fjendtlighederne mellem det egyptiske regime og landets islamister har været den centrale debat i Egypten, siden Abdel Fattah al-Sisi i 2013 som daværende hærchef væltede Det Muslimske Broderskabs præsident, Mohammed Morsi.

Siden Mohammed Morsis fængsling er antallet af angreb taget til i Egypten, både fra hærens og islamisternes side. Den forhen­værende præsident blev for nylig dømt til døden af en egyptisk domstol for spionage og landsforræderi.