Islamisk Stat tager skylden for terror i Paris

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den islamistiske terrorbevægelse Islamisk Stat (IS) tager i en officiel udmelding skylden for terrorangrebene i Paris, som har kostet 127 mennesker livet. Det skriver Reuters.

Ifølge IS var hensigten med terrorangrebene at vise Frankrig, at landet fortsat er et vigtigt mål for terrorbevægelsen.

Angrebene startede sent fredag aften, hvor flere franske medier rapporterede om en skudepisode på en restaurant.

Herfra udviklede den enkelte skudepisode sig til adskillige attentater seks forskellige steder i den franske hovedstad.

På spillestedet Bataclan, hvor 1.500 mennesker var samlet til en koncert, udspillede der sig i løbet af natten til lørdag et gidseldrama med 60-100 gidsler.

Franske styrker stormede stedet for at befri gidslerne, men tre af gerningsmændene valgte da at detonere sprængstof, de havde på sig i bælter.

Øjenvidner fra spillestedet Bataclan fortæller at gerningsmændene råbte kampråb mod Frankrigs militære indsats i Syrien.

BNB