TUNIS: Svaret kommer prompte og bestemt, da Farida Labidi bliver spurgt om sin holdning til Islamisk Stat – den militante islamistiske bevægelse, der er på fremmarch i Syrien og Irak.

»Vi vender os imod denne gruppe. Den har intet at gøre med islam, og den stigmatiserer og misbruger islam. Vores linje er meget klar: Vi tager afstand fra Islamisk Stat,« fastslår det fremtrædende, kvindelige medlem af Tunesiens store islamiske parti, Ennahda, der ligner en vinder ved søndagens parlamentsvalg i Tunesien.

Farida Labidi, der er formand for en af de vigtigste forfatningskomiteer i det tunesiske parlament – den, der stod for rettighederne i den ny grundlov – bedyrer over en stærk kop arabisk kaffe på sit beskedne kontor i den centrale del af Tunesiens hovedstad, at Ennahdas politik er moderat og moderne. Ligefrem så moderne, at partiet i august købte sig til medietræning hos et af de store amerikanske PR-bureauer.

»Lige fra begyndelsen i 1981 har vor bevægelse, vort parti, været moderat og demokratisk med en moderne, ikke ekstremistisk islamisk baggrund. Og det har vi bevist i de seneste år, hvor vi som det største parti i parlamentet har taget initiativ til en ny forfatning og andre initiativer, der fremmer menneskerettighederne,« siger Farida Labidi.»Forfatningen er jo heller ikke baseret på sharia, vel? Problemet i Tunesien før revolutionen (i vinteren 2010/2011, red.) handlede ikke om identitet, men om manglende frihed,« fastslår den hurtigtalende kvindelige islamist. Dele af oppositionen og andre af jeres kritikere mener ikke, at man kan stole på Ennahda. Når det kommer til stykket – hvis I får flertal – vil I islamisere Tunesien og indføre en fuldtonet islamisk stat?»Nej, Ennahda har spillet en afgørende rolle i arbejdet med at få menneskerettighederne ind i den ny forfatning. Vi har flertallet i parlamentet, og vi tog initiativet. Da emnet sharia dukkede op i den offentlige debat, blev Ennahda enig med alle andre partier om at bevare den gamle formulering i forfatningen fra 1959, hvor der står, at Tunesien er en islamisk og arabisk republik. Så der var ingen vedtagelse af sharia,« siger den 46-årige politiker.

Et parti skal ikke regere alene

Hun afviser, at det er sporene fra Egypten, der skræmmer. Her blev et andet stort islamisk parti, der ligesom Ennahda også havde vundet en stor valgsejr efter diktatorens fald i Det Arabiske Forår, fjernet fra magten af militæret. Men det er ikke derfor, Ennahda er pragmatisk, siger Farida Labidi.

»Nej, det har intet med Egypten at gøre. Efter revolutionen stod det klart for Ennahda, hvad mulighederne var. Selv inden vi kendte resultatet af valget – som vi vandt – opfordrede vi til en national samlingsregering. Vi var overbeviste om, at Tunesien efter revolutionen ikke skulle regeres af ét parti alene, og vi valgte at forlade regeringen, da vi så, at den demokratiske proces var i fare,« siger hun med henvisning til, at den handlingslammede, Ennahda-ledede koalitionsregering sidste efterår valgte at overlade tøjlerne til en teknokratregering, der har regeret Tunesien frem til søndagens parlamentsvalg.Ennahda kritiseres for at være økonomisk støttet af Qatar og Tyrkiet?

»Nej, det er ikke sandt. Men det er regeringer i mange lande, herunder Tyrkiet, Qatar og USA, der støtter regeringen her i Tunesien, og det er en helt anden sag. Det har intet med partiet Ennahda at gøre,« svarer Farida Labidi.Hvordan føles det at være medlem af det ledende parti i et land, som synes at være det eneste håb i Det Arabiske Forår?»Jeg håber, vi når det endelige stade, og det, vi har opnået, er opnået takket være den politiske elite i Tunesien og landets fagforeninger og civilsamfundsgrupper. Og takket være Ennahdas visdom. Selv om befolkningen viste Ennadhda sin tillid ved valget i oktober 2011, valgte vi at regere i en koalition med andre partier. Og vi valgte ikke en fra Ennahda som præsident, men en udefra. Ved det kommende præsidentvalg (i næste måned, red.) stiller vi heller ikke op med en kandidat.«Hvorfor ikke?

»For at undgå en splittelse i samfundet og for ikke at sætte os på al magten. I maj tog vi initiativ til, at der er findes en fælles kandidat til præsidentvalget for at undgå splittelse i samfundet,« lyder svaret.

Ekstremismen finder stadig næring

Tunesien er det land, der leverer flest tilrejsende krigere til slagmarken i Syrien og Irak. Nogle kilder taler om op mod 3.000 personer. Hvad er forklaringen?

»Selv før revolutionen var der mange tunesere, der tog til andre lande, eksempelvis Irak, for at kæmpe. Der er mange grunde. Det gamle regime og manglen på demokrati og frihed førte absolut til ekstremisme, og i Ennahda er vi modstandere af ekstremisme, uanset om den er venstre- eller højreorienteret. Den tunesiske befolkning er ikke ekstremistisk.«Men nu er der frihed og en demokratisk udvikling i Tunesien, og alligevel leverer I et rekordstort antal krigere til Syrien og Irak? Hvorfor?

»Ja, men vi har stadig mange af de andre problemer, der nærer ekstremismen – såsom fattigdom, arbejdsløshed og marginalisering. Revolutionen afslørede det reelle omfang af fattigdommen, de sociale problemer og uligheden mellem de forskellige regioner her i landet. Det er klart, at vi her og nu må skærpe sikkerheden for at imødegå ekstremismen, men på sigt handler det om at komme fattigdommen til livs, og derfor har vi brug for investeringer udefra,« siger Farida Labidi.