LONDON: Familien i Portsmouth siger, at Mehdi Hassan var en »kærlig dreng, der af et godt hjerte ønskede at hjælpe syrere«.

Som en fra gruppen på seks mænd, som britisk presse har døbt »the Pompey lads«, var den 19-årige Hassan i oktober sidste år draget i krig for Islamisk Stat, hvor han blev dræbt for en uge siden i kamp med kurdiske styrker.

To japanere, en 23-årig ansat i en dagligvarebutik og en 26-årig studerende, nåede ikke til Syrien. Butiksassistenten har forklaret, at han »er meget interesseret i våben« og ønskede »at deltage i kamp som en del af sin hobby«, men han blev forhindret i at tage af sted af sin mor. Den universitetsstuderende havde reageret på et opslag i en boghandel om mulighed for at »hjælpe til« i Syrien, men blev anholdt dagen før afrejsen.

Tilsammen viser det meget godt spændvidden af et problem, der ifølge en ny FN-rapport hurtigt breder sig over hele verden.

Det er ikke nyt, at unge er draget af »hellig krig« om ikke strømmer så i en stadig strøm søger til Irak og Syrien. Men mens politikere og analytikere i Vesten og mange andre steder betegner Islamisk Stat som mørkemænd i deres brutale og grusomme fremfærd under en sort fane, er der bekymrende tegn på, at de faktisk er ved at blive »det nye sort« for en del af ungdommen i en fremvoksende, global subkultur.

»Fra 2010 er antallet nu mange gange større end det samlede antal internationale terrorister i tidsrummet 1990-2010, og det vokser,« lyder beskrivelsen i en ikke offentliggjort rapport fra FNs Sikkerhedsråd, som den britiske avis The Guardian har fået mulighed for at se.

Komiteen bag rapporten med særligt ansvar for at overvåge al-Qaeda har udvidet området til »udbrydergruppen« IS og konkluderer, at der nu er 15.000 personer, der har valgt at rejse til det selvudråbte »kalifat« for at støtte ekstremisternes kampe i Syrien og Irak. De kommer fra flere end 80 lande »inklusiv en række lande, der ikke tidligere har stået over for udfordringer relateret til al-Qaeda«.

Vurderingen støttes af tal fra USAs efterretningstjeneste og andre antiterror-myndigheder. Herfra anslås det, at antallet af udenlandske krigere i Syrien vokser med flere end 1.000 om måneden. I september satte USAs regering antallet til 15.000 udenlandske krigere i Syrien. I juli mente man, at det var 12.000, og i marts blev tallet sat til 7.000.

Antiterroreksperten Andrew Liepman siger til The Washington Post, at der er basis for, at antallet kan vokse til meget mere, og at man kun har »kradset i overfladen« af problemet. Den vestligt ledede bombekampagne kan ikke registreres for en generel afskrækkende effekt indtil videre, og de »har sandsynligvis afskrækket nogle og tilskyndet andre«, vuderer Liepman.

FN-rapporten, som den er blevet vidererapporteret af The Guardian, kommer ikke med specifikke bud på, hvem der søger ned til kampene eller hvor mange fra de enkelte lande. Til gengæld beskriver den IS, som en moderniseret og forynget udgave af al-Qaeda, der forstår at tale unges sprog. FN-analytikerne sammenligner med al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiris seneste 55 minutters video og hans »lange og svulstige beskeder«.

Fra IS-medlemmer helt ud i de yderste led er der derimod en konstant brug af Twitter, Snapchat, Kik og Ask.fm. Berlingske og en lang række andre medier har flere gange haft kontakt med IS-medlemmer på Facebook og andre sociale platforme. Det giver ifølge rapporten et billede af en overlagt mediestrategi, hvor IS’ ledelse i stedet for topstyret kommunikation »anerkender værdien for afskrækkelse og rekruttering« af at være til stede ad mange kanaler, på mange sprog og på mange platforme.

FNs og USAs rapporter er ikke ene om at konkludere, at sproget går ind hos en del unge, hvor det overdøver det budskab, som er så indlysende for det store flertal, der ikke kan se fascinationen af at udsætte sig for bombeangreb og bykrig og give støtte til en lang række uhyggelige overgreb med massemord, voldtægter og lemlæstelser ud fra religiøse dogmer.

En netop offentliggjort meningsmåling i Storbritannien viste, at 88 procent af de 2.000 adspurgte var særdeles negative over for IS, men blandt de 18-25-årige placerede 14 procent ekstremisterne i den bedre halvdel af en skala på et til ti. For de 25-34-årige var tallet 14 procent.

Eksperter advarer i The Times mod at »slå unødvendig alarm« og give IS »den sejr« og siger, at tallene kan være en statistisk tilfældighed. Omvendt mener forskerne ikke, at de forskellige grader af sympati eller forståelse for IS kan forklares alene ud fra et voksende antal islamister og lysten til hellig krig. Det kan også være tegn på, at IS er ved at blive symbolet på en ekstrem protestbevægelse mod »det etablerede« samfund. Marat Shterin, der underviser i sociologi på Kings College London peger, på et muligt manglende kendskab til udenrigspolitik, manglende tillid til mediernes rapportering samt oprørstrang og vrede mod samfundets top.

»Jeg vil ikke forvente, at flertallet af dem, der udtrykte en grad af ’støtte’ til IS, i virkeligheden er enige i ideologien og politikken,« siger Shterin.