Islamisk Stat angriber den franske kirke

Præsident Hollande opfordrer franskmændene til at stå sammen på tværs af religiøse og politiske skel efter drabet på en 86-årig præst under en gudstjeneste. Men det kniber med det sidste.

»Vi står over for en gruppe, der har erklæret os krig. En krig, vi må udkæmpe med alle midler, men med respekt for loven,« betonede den franske præsident, François Hollande, der er født og opvokset i Rouen. Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Hvis man som jihadist går rundt og nærer et blindt had til alle »vantro«, er symbolvirkningen i at angribe en katolsk kirke i hjertet af Europa givetvis vigtig.

Alligevel er det svært at forestille sig noget mere undseeligt mål for en terrorhandling end morgengudstjenesten på en ganske almindelig tirsdag i Saint-Etienne-du-Rouvray, en forstadsflække nær den nordvestfranske by Rouen.

Den 86-årige hjælpepræst Jacques Hamel var i gang med at afholde messe for blot fem kirkegængere, hvoraf de fleste var nonner, da to mænd lidt før kl. 10.00 kom stormende ind i kirken fra en bagindgang bevæbnet med knive og mindst ét håndvåben. I løbet af kort tid havde de skåret halsen over på den aldrende præst og forsøgt at gøre det samme ved en anden af de tilstedeværende, der tirsdag aften stadig svævede mellem liv og død. Ifølge en af de overlevende optog mændende den bestialske seance på video.

En nonne, som undslap, inden terroristerne låste kirkens døre, alarmerede imidlertid næsten øjeblikkeligt politiet, og en deling fra den særlige indsatsstyrke, BRI, rykkede så hurtigt ud, at terroristerne ikke nåede at fuldføre deres morderiske planer. Da de to gerningsmænd mindre end en time efter gidseltagningens start forsøgte at skyde sig ud af kirken, blev de begge dræbt under en kort, men intens ildkamp.

Hollande opfordrer til sammenhold

Nogle timer senere tog Islamisk Stat via sit nyhedsbureau, Amaq, ansvar for angrebet. På det tidspunkt havde den franske præsident, François Hollande, allerede under et pressemøde uden for kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray bekræftet, at attentatmændene under deres aktion hævdede at handle i terrororganisationens navn.

»Vi står over for en gruppe, der har erklæret os krig. En krig, vi må udkæmpe med alle midler, men med respekt for loven,« betonede Hollande, der er født og opvokset i Rouen, og tilføjede:

»Terroristerne forsøger at splitte os, og derfor er det så vigtigt, at vi står sammen som en blok, ingen kan dele.«

Præsidenten bebudede, at han for at signalere sammenhold vil indbyde repræsentanter for Frankrigs vigtigste trosretninger til et møde i Élysée-palæet onsdag aften. At dømme efter de første reaktioner fra såvel kirkeledere med pave Frans i spidsen som imamer er det imidlertid ikke blandt religiøse ledere, at faren for splittelse er størst.

Derimod var den franske højrefløj, lige som efter forrige uges massakre i Nice, hurtigt ude med kritik af Hollande og hans socialistiske regering.

Kritik fra højrefløjen

Lederen af borgerlige Les Republicains (LR), tidligere præsident Nicolas Sarkozy, krævede på et pressemøde, at regeringen »øjeblikkelig« gennemfører en række stramninger af terrorlovgivningen, som hans konservative parti har foreslået.

»Vi bliver nødt til at være mere håndfaste. Juridiske petitesser og andre undskyldninger for at undlade at slå hårdt ned er ikke acceptable længere,« fastslog Sarkozy, der imidlertid også selv fik læst og påskrevet af Front National-lederen, Marine Le Pen.

»Ansvaret hos dem, der har haft regeringsmagten i landet gennem de seneste 30 år, er enormt. Det er ækelt at høre dem vrøvle løs,« skrev Le Pen på Twitter.

Frankrig befinder sig allerede i undtagelsestilstand, hvilket giver sikkerhedsstyrkerne kraftigt udvidede magtbeføjelser og har gjort det siden november sidste år. Alligevel lykkedes det tirsdag formiddag tilsyneladende endnu en gang for en terrorist, der havde været i deres søgelys, at slå til.

Anholdt på vej til Syrien

Den ene af de to gerningsmænd, hvis navne tirsdag aften endnu ikke var oplyst, blev ifølge den schweiziske avis Tribune de Genève sidste år anholdt i alpelandet under et forsøg på at rejse til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat. Efter udlevering til Frankrig blev han i første omgang fængslet, men senere udstyret med en elektronisk fodlænke og løsladt, tilføjer flere franske medier med henvisning til kilder i politiet.

Samtidig rejser franske Le Figaro tvivl om, hvorvidt sikkerheden omkring de franske kirker – som Islamisk Stat flere gange har opfordret til at angribe – er god nok. Politiet optrappede sidste år sit beredskab efter anholdelsen af en algerisk mand, der havde lagt udførlige planer for attentater mod blandt andre Sacré-Cœur-katedralen i Paris. Men det er umuligt at beskytte samtlige Frankrigs 45.000 kirker med samme intensitet som eksempelvis de 700 synagoger, medgiver avisen.

Omkring 200 af synagoerne overvåges 24 timer i døgnet på grund af deres centrale beliggenhed, tiltrækningskraft eller sognepræstens offentlige profil. Efter de kriterier var der ingen grund til at holde øje med kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray – og da slet ikke den aldrende og elskelige Jacques Hamel, der var ferieafløser for sognepræsten. Men det forhindrede ikke attentatmændene i at begå, hvad præsident Hollande uden at overdrive betegnede som deres »unoble« terrorhandling.