Islamfjendtlig bølge i Tyskland

Hver tredje tysker føler, at landet bliver islamiseret. Ikke mindst i Dresden, hvor muslimer ellers kun udgør 0,4 procent af befolkningen. Demonstranterne tror hverken på politikere eller medier.

Den nye tyske bevægelse mod islamisering af Tyskland demonstrerer her i Dresden, hvor bevægelsen står stærkt. På skiltet står: "Imod religiøs fanatisme og enhver form for radikalisme. Sammen uden vold. Pegida". Foto: Hannibal Hanschke Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Det er ikke mange måneder siden, at det tyske flag stod for fodboldglæde under sommerens VM i fodbold i Brasilien. Mandag aften i Dresden blev det sorte, røde og gyldne flag i Dresden brugt til at sende budskabet, at Tyskland tilhører »tyskerne«, som nu »vågner op« og kæmper mod »islamiseringen«. Tusinder gik på gaden i, hvad der på kort tid er blevet et ugentligt fænomen, som alvorligt udfordrer tysk politik.

De tyske politikere, der netop er i gang med at erklære det populære Tyskland for et indvandringsland, har fået en diffus nationalistisk protestbevægelse på hænderne. Pegida, kalder den sig. Patriotischen Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes. Patriotiske europæere mod islamiseringen af »aftenlandet«, hvilket er et gammelt udtryk for Vesteuropa. Her marcherer utilfredse borgerlige ved siden af kendte højreekstremister.Samtidig udfordres det politiske system af det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland, hvis leder efter indledende betænkeligheder støtter demonstrationerne. Tyskland har ikke i nyere tid haft et parti til højre for CSU i Forbundsdagen, men nu satser AfD på at opfange udlændingemodstanden og vil banke hul ved valget i 2017.

Her og nu spørger Tyskland bekymret sig selv, hvad der dog sker. I det ene talkshow efter det andet vendes fænomenet. Senest spurgte den populære TV-vært Günther Jauck: »Hvor farlige er de nye gadeprotester?«

De tyske politikere leder også efter den rigtige reaktion, for der er meget på spil. Ingen kan med sikkerhed vide, om Tyskland lige nu oplever et midlertidigt stemningsskift på grund af det høje antal asylsøgere og truslen fra islamistisk terror eller begyndelsen til et højreryk som i Frankrig, Holland og Danmark.

Fra SPD, De Grønne og ud på venstrefløjen er meldingen, at politikerne klart skal tage afstand fra Pegida-arrangørerne og ekstremisterne og med argumenter gå i modoffensiv omkring integrationen. Justitsminister Heiko Maas (SPD) kalder i avisen Süddeutsche Pegida for en »skændsel for Tyskland« og udtryk for en »ny eskalering af agitationen mod indvandrere og flygtninge«. SPDs gruppeformand, Thomas Oppermann, udråber i Die Welt indvandringspolitik til at være det »formentlig vigtigste tema i det kommende årti« og kalder indvandringen et stort held for tyskerne – også økonomisk.

Udlændinge giver økonomisk overskud

Flere analyser har slået fast, at udlændinge giver overskud i de tyske socialkasser og udfører job, som ellers ikke ville blive udført. De Grønnes formand, Cem Özdemir, mener, at den tyske forbundsrepublik står over for en prøve. Han opfordrer kansler Angela Merkel til at bekende sig klart til Tyskland som indvandringsland.

Mindre entydig er sagen set med konservative briller. Angela Merkel understreger, at der ikke er plads til »hetz« mod udlændinge i Tyskland. Indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) har sagt, at man må tage »bekymringerne« for for eksempel islamisme og misbrug af reglerne alvorligt, men kalder det samtidig »uforskammet«, at arrangørerne kalder sig patrioter, ligesom han klart afviser, at Tyskland skulle være ved at blive islamiseret.

»De allerfleste muslimer lever og arbejder i Tyskland, taler tysk, krydser fingre, når det tyske landshold spiller og distancerer sig fra vold,« har indenrigsministeren, der selv bor i Dresden, sagt.

Fem-seks procent af borgerne i Tyskland er muslimer. I Dresden i den tidligere østtyske delstat Sachsen er det ifølge ZDF bare 0,4 procent, og som tyske medier på stedet bemærker, er der ikke mange spor af islam endsige islamisering i den gamle kulturby med den berømte Frauenkirche. Süddeutsches udsendte fandt en tæppehandler.

Men demonstrationerne er udtryk for et dybere tillidsbrud mellem både politikere og medier på den ene side og en voksende andel af befolkningen, der åbenbart føler sig overhørt eller ligefrem løjet for, på den anden. Ifølge en måling for Zeit Online har hver anden tysker forståelse for demonstranterne. Ifølge en måling foretaget for Der Spiegel mener 34 procent, at der foregår en islamisering. Nogle Pegida-tilhængere påstår, at medier og politikere dækker over det reelle antal muslimer, som nogle hævder er 15 til 20 millioner i stedet for fire millioner.

Højreekstremt parallelsamfund

Opbakning får demonstranterne fra Thilo Sarrazin, der i 2010 skabte ophedet debat med den indvandrerkritiske bestsellerbog »Deutschland schafft sich ab«. Han beskylder over for Bild politikere og medier for at vige uden om en grundlæggende debat om »farerne fra islamisme og parallelsamfund« med mantraer om »verdensåbenhed«. Der Spiegel beskriver det højreekstreme »parallelsamfund«: En nationalistisk internetportal, der viderebringer en sammensværgelsesteori om muslimsk jihad gennem afføring i maden. »Alarmerede« sikkerhedstjenester, der frygter voldsparate demonstranter. Et markant stigende antal angreb på asylhjem. I gennemsnit sker det ifølge Der Spiegel to gange om ugen.

Den tyske udlændingedebat er på flere måder markant anderledes end den danske, hvor politikerne scorer point på stramninger og hårde meldinger. CDUs bayerske søsterparti, CSU, luftede i sidste uge et krav om, at udlændinge skal tale tysk derhjemme, hvilket minder om et tidligere forslag fra Dansk Folkeparti. CDU blev bredt latterliggjort for at føre ugennemførlig signalpolitik, og partiet måtte ydmyget padle baglæns. CDU har – modsat de danske borgerlige partier – ikke gjort udlændinge til et direkte stridstema over for socialdemokraterne, hvilket er med til at forklare, at man kan have brede tyske koalitionsregeringer. Under Angela Merkel prøver CDU at blive et mere »kulørt« parti og afviser at danne regering på AfDs mandater. Her minder situationen om den svenske, hvor ingen partier vil samarbejde med det voksende Sverigedemokraterna.

Ligesom i Sverige er den etablerede parlamentariske orden udfordret. Omvendt synes et flertal af tyskerne, at det er fornuftigt af CDU og CSU at udelukke et samarbejde med AfD. De mennesker er også på gaderne. I weekenden marcherede omkring 15.000 tyskere mod »racisme« i byen Köln i delstaten Nordrhein-Westphalen. Her bor fire gange så mange udlændinge som i Sachsen.