Islam-debatten raser på amerikansk tv

Låget er nu også røget af i USA, hvor man nu på landsdækkende TV diskuterer sharia-lov, og om en muslim kan blive amerikansk præsident.

Den republikanske præsidentkandidat Ben Carson er kommet i modvind, efter at han forleden sagde, at islam ikke er foreneligt med USAs forfatning, og at han aldrig vil støtte, at en muslim bliver præsident. Men debatten er kommet for at blive. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Hvad alle havde troet var fuldstændig umuligt for blot ti dage siden, er nu en realitet. Alle diskuterer for og imod muslimer og islam i USA. På samtlige TV-programmer kører debatten, og spørgsmålet stilles igen og igen: Kan man blive præsident i USA, hvis man er muslim? Eller kræver det en særlig afsværgelse af shariaen, før man kan indtage landets højeste embede eller andre offentlige embeder for den sags skyld. Stik imod forfatningen i øvrigt, der klart siger, at ingen person kan tvinges til en religiøs test, når man søger et offentligt embede.

Som oftest er debatten pakket pænt ind. Men den er så uvant i en amerikansk sammenhæng, at studieværterne næsten ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Jo, der har været fortilfælde med præsident John F. Kennedy, der var udsat for hadske angreb, fordi han var katolik. Og Republikanernes tidligere præsidentkandidat Mitt Romney blev også udsat for bagtaleri på grund af sin mormonske tro. Men det her rammer dybere og bredere end nogensinde.

Og det hele kommer af, at en af Republikanernes præsidentkandidater, Ben Carson, forleden til TV-stationen NBCs søndagsprogam »Meet The Press« sagde, at han ikke mente, at islam er foreneligt med den amerikanske forfatning, og at han derfor aldrig ville støtte, at en muslim rykker ind i Det Hvide Hus.

Timelange diskussioner

Siden er Carson tvunget på tilbagetog og har sagt, at man må se på personen og ikke religionen. De muslimske organisationer i USA har været i chok og har opfordret Carson til at trække sig og opgive sit kandidatur. Og masser af støtter og modstandere af Carsons synspunkter har ført timelange debatter i alle mulige programmer og skrevet indlæg i aviserne.

Selv drevne kommentatorer er af og til kommet på glatis, fordi religionsfrihed er et centralt punkt i den amerikanske forfatning. Og det har været svært for studieværterne at finde den rette grimasse i en situation, hvor man er nødt til at drøfte, om islam som religion er det samme som den terror, som amerikanerne frygter mere end noget andet. Den slags spørgsmål stiller man bare ikke i et land med trosfrihed. Og slet ikke når de bliver leveret på en måde, som i den grad minder om diskrimination og et angreb på religionsfriheden.

»Kan en muslim blive præsident i USA, Med ét ord: Ja, og lad os så komme videre,« skrev demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, som var en af de første, der tog afstand fra Carsons udtalelser. Andre er fulgt efter med klar afstandtagen. Stort set hele det republikanske præsidentkandidatfelt.

38 pct. mod muslimsk præsident

Men samtidig viser meningsmålinger, at ikke mindre end 38 procent af amerikanerne ikke vil støtte en muslimsk kandidat. For amerikanerne oplever hver eneste dag gennem medierne, at det er ekstreme muslimer, der står bag terror, og derfor ligger koblingen ligefor. Og der skelnes kun i de mere »kloge« debatprogrammer mellem ekstreme muslimer og muslimer i det hele taget.

De mest konservative studieværter har taget sagen op, fordi den muslimske interesseorganisation i USA, CAIR, er gået ind i sagen med skarp fordømmelse. Det har nærmest kastet de konservative republikanske TV- og radioværter i armene på Carson. De mener, at CAIR er en skjult terror-støttegruppe, der samler penge ind til Hizbollah og Hamas.

»Lad mig hjæpe alle de genier, som hedder journalister, demokrater, venstreorienterede eller »jeg ved intet om noget«-personer. Der er en forskel på islam og så jødedommen og kristendommen og andre religioner. Den hedder sharia-loven, og det er ikke bare en lov, der regerer over dit private liv, men også en rigtig lov. Det er derfor, at Saudi-Arabien har nedsat sharia-domstole,« sagde den konservative radiovært Mark Levin.

Sharia-forbud i syv stater

Og nu når låget er røget af i den amerikanske debat, så er det også værd at nævne, at ikke mindre end syv republikanske delstater har et forbud mod sharia, selv om det aldrig har været på tale. Bare sådan for en sikkerheds skyld. Så angste er amerikanerne – dog uden egentligt at turde drøfte det. Så debatten kører på fuldt tryk i valgkampen, selv om de etablerede kandidater tager kraftigt afstand fra den måde, som Carson har rejst diskussionen på.