Iskold luft mellem Rusland og Storbritannien

John Majors deltagelse i begravelsen af den likviderede, russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov understreger den dybe, britiske skepsis over for Putins styre.

Boris Nemtsovs kiste bæres mod den myrdede russiske oppositionspolitikers sidste hvilested under gårsdagens velbesøgte begravelsesceremoni i Moskva. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Mistanken om et politisk motiv for mordet på den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov hang over begravelsen i går, hvor tusinder af russere mødte frem. Det er fortsat en mistanke uden bevis, men de politiske spændinger ved begravelsen var tydelige for alle.

En lettisk EU-politiker sagde til BBC, at hun var blevet afvist i lufthavnen i Moskva, og formanden for det polske senat blev nægtet visum for at deltage i begravelsen. Heller ikke den russiske præsident, Vladimir Putin, mødte frem ved begravelsen for hans politiske modstander, og den russiske oppositionsleder Alexei Navalny fik ikke udgangstilladelse fra det fængsel, hvor han afsoner en dom på 15 dage for at have uddelt foldere om en demonstration. Til gengæld var den tidligere britiske premierminister John Major en af de første, der mødte frem til den åbne kiste ved begravelseshøjtideligheden for Nemtsov, der for 20 år siden mødte Major første gang og blev fremhævet af de britiske konservative som et lysende eksempel for det nye liberale Rusland.

»Han stillede op for værdier som frihed og modstand mod undertrykkelse,« sagde Major og understregede behovet for en »åben og gennemsigtig efterforskning« af drabet.

Klar diplomatisk advarsel

Major var blevet bedt om at repræsentere den britiske regering, og hans ordvalg betegner meget godt den dybe britiske skepsis over for Putins styre, der er kommet til udtryk med stadig hårdere ordvalg i de seneste uger. Det var også en klar diplomatisk advarsel til det russiske styre om, at efterforskningen af Nemtsov-likvideringen vil blive fulgt tæt fra London. I forvejen har den britiske regering markeret sig blandt EU- og NATO-lande helt i front for en skarp reaktion på Ruslands involvering i Ukraine.

»De europæiske lande er afhængige af et regelbaseret system, hvor folk overholder reglerne, og ustabiliteten vi vil få, hvis vi ikke står fast over for Rusland, vil på langt sigt være dybt skadelig for os alle,« advarede den britiske premierminister, David Cameron, for en uges tid siden.

»Vi vil se yderligere destabilisering. Næste gang vil det være Moldova eller en af de baltiske stater.«

Det blev bemærket af britiske kommentatorer i syrlige vendinger om den dalende udenrigspolitiske pondus, da den britiske premierminister ikke var til stede, mens Frankrigs præsident og Tysklands kansler mødte frem i Minsk til mægling om en våbenhvile i Østukraine, men med det vaklende fredsinitiativ har Cameron stillet sig i spidsen for en skarpere europæisk kurs direkte rettet mod Putin-styret, og som går videre end de sanktioner mod russiske interesser, som EU har indført.

Det kom til udtryk, da den britiske regering overraskende meddelte at ville sende omkring 75 militære rådgivere af sted for at bistå den ukrainske regering. De vil ifølge planen blive holdt langt væk fra kamphandlinger, men forsvarsminister Michael Fallon erklærede, at den militære involvering sker »i lyset af den fortsatte russisk-støttede aggression«.

Russiske kommentarer i britisk luftrum

Om, briterne så reelt har noget at true med, er siden blevet heftigt debatteret i britiske medier. Tidligere officerer har sagt, at flere års nedskæringer i forsvaret har haft store konsekvenser. Cameron er under pres for at frede forsvarsudgifterne under planlagte, nye store offentlige besparelser, hvis han vinder valget, men det kan skabe tvivl om fundamentet for det, der er præsenteret som en økonomisk genoprettelsesplan.

For at gnide salt i såret har russiske bombefly i den seneste tid gentagne gange vist sig tæt på britisk luftrum, hvor britisk luftvåben har sendt en »eskorte« på vingerne. Nogle gange har det været fly med kapacitet til at bære atomvåben. Det blev i første omgang set som en »kommentar« til, at den britiske regering har givet grønt lys for en igangværende høring om forgiftningen af Alexander Litvinenko i London i 2006 med det ekstremt giftige og radioaktive polonium-210. Derefter blev bombeflyene set som en reaktion på Storbritanniens linje i Ukraine-konflikten.

Omkring likvideringen af Nemtsov har blandt andre Ruslands- og sikkerhedsekspert Mark Galeotti i en analyse peget på, at Putin indirekte kan være ansvarlig, fordi han har skabt og tilladt en hadefuld atmos­fære over for politiske modstandere. Men Galeotti mener ikke, at det er sandsynligt, at Putin har beordret drabet, fordi han ikke ville have »nogle egentlige fordele« ved det. Den britiske regerings udtalelser i forbindelse med drabet tyder på, at den – med Litvinenko-høringen i gang – i det mindste kan ane et mønster. Vurderingen i London er, at Den Kolde Krig er i gang igen eller står lige for døren. Hvad, man egentlig skal stille op med det, er der ingen klare svar på.