Isaac har nu dræbt syv mennesker

Dødstallet efter orkanen Isaacs raseren i det sydøstlige USA er nu nået op på mindst syv.

En mand og en kvinde er druknet i et hus i den oversvømmede by Braithwaite i Louisiana, hvor vandmasserne flere steder har stået op til hustagene. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO TAMA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dødstallet efter orkanen Isaacs raseren i det sydøstlige USA er nu nået op på mindst syv.

Det oplyser myndighederne, der tilføjer, at en mand og en kvinde er druknet i et hus i den oversvømmede by Braithwaite i Louisiana, hvor vandmasserne flere steder har stået op til hustagene.

De to blev fundet af redningsfolk, efter at en notits var indløbet om, at de i længere tid havde været forsvundne efter oversvømmelserne.

I alt har fem mennesker mistet livet i Louisiana og to i Mississippi.

I Louisiana blandt andre en 75-årig, som druknede, efter at hans bil gled ned i vandmasserne fra en oversvømmet vejbane. Og i Mississippi har blandt andre en 62-årig kvinde mistet livet, efter at et træ blev væltet ned over hendes bil.

Hundredvis af mennesker er blevet reddet fra hustagene, efter at Isaac oversvømmede området tidligere på ugen.

BNB