IS-tilhænger anholdt for at planlægge terror mod Kongressen i USA

Foto: JONATHAN ERNST. Målet for det angivelige terrorplot var United States Capitol, som her ses i baggrunden.
Læs mere
Fold sammen

En 20-årig mand fra staten Ohio er onsdag blevet anholdt, da han er mistænkt for at planlægge et terrorangreb mod United States Capitol i Washington D.C.

Det er den bygning, som huser Kongressen i USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden, som på Twitter har angivet, at han sympatiserer med Islamisk Stat, havde fortaget research på, hvordan man konstruerer rørbomber.

Han havde også købt et skydevåben samt 600 patroner og var begyndt at planlægge en rejse til Washington D.C. for at udføre angrebet på Kongressen.

Hans plan blev dog ifølge Reuters forpurret af en agent fra FBI.

Den 20-årige mand er blevet sigtet for at forsøge at dræbe en amerikansk embedsmand og for besiddelse af et skydevåben, som skulle bruges til at udføre en forbrydelse.

BNB