IS solgte Shama’a Ali for 12 dollar

Gravide Shama’a Ali på 19 år blev fanget og solgt af Islamisk Stat for det, der svarer til 60 kroner. Hun er en af de få yezidier, der har formået at flygte og fortæller over telefonen fra en flygtningelejr i irakisk Kurdistan Berlingske om sit livs tragedie.

Gravide 19-årige Shama’a Ali og hendes toårige søn, Maid, er nu i en form for sikkerhed i en flygtningelejr i det kurdiske område i Irak. Men hun mistede sin mand, sin far og sin svigerfar og blev solgt som sexslave af Islamisk Stat, inden det lykkedes hende at flygte: »Jeg gik i mørket med min søn i armene i fire timer uden at stoppe«. Foto: Vager Saadullah Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: »De gik rundt med deres lange skæg og vilde hår og gloede på os i den store hal i Mosul.«

Shama’a Ali på 19 år stod dér i hallen i Mosul sammen med tusinder af andre kvinder. Hun var gravid i fjerde måned. Alle var de taget til fange af Islamisk Stats krigere og fragtet til IS-hovedbyen i Irak i busser.

Nu skulle Shama’a Ali og alle de andre kvinder sælges. Det var den første uge i august 2014.

3. august var Shama’a Ali flygtet med sin toårige søn Maid, sin mand, Khalil, sine svigerforældre og sin svoger og hans kone. Det var de dage, hvor de irakiske yezidier satte kurs mod Sinjar-bjerget, fordi IS begyndte at trænge ind i landsbyerne i området. Omkring 50.000 nåede frem til bjerget, men blev omringet af IS. Først efter en uge uden mad og drikke lykkedes det de kurdiske YPG-militser fra Syrien at åbne en sikker korridor til yezidierne. Tusinder flygtede ind i Syrien og herefter tilbage til flygtningelejrene i irakisk Kurdistan.

»Vi flygtede ud af landsbyen og så efter nogle timer nogle køretøjer. Vi troede, det var de kurdiske Peshmerga-soldater, og vi vinkede til dem. Det var IS,« fortæller hun via en telefonforbindelse fra en flygtningelejr i irakisk Kurdistan.

Episoden, der fulgte, får hende til at sige, at hun ville ønske, hun var død.

»De fangede os alle sammen. De skød min mand, min svigerfar og min svoger på stedet. Vi kvinder blev anbragt på en bus og kørt af sted,« siger hun.

Det var bussen til Mosul i Nordirak.

»Manden, der købte mig, ville have sex«

De næste mænd, Shama’a Ali husker, er ansigterne i hallen i Mosul. De stirrende øjne. Nogle af dem ikke-arabiske IS-krigere, andre lokale arabere fra Mosul.

»Jeg blev solgt til en ældre, lokal mand. For 12 dollar ligesom de fleste andre,« fortæller Shama’a Ali.

IS organiserede det hele, beretter hun. De skød dem, der voldte problemer eller skar den forkerte grimasse på det forkerte tidspunkt. Shama’a husker også, at de skød nogle af kvinderne, da de fandt ud af, at de var shiamuslimer.

Shama’a har svært ved at tale om dagene, efter at hun blev solgt. Ordene kommer langsomt ud af munden på hende, og hun har brug for pauser.

»Manden, der købte mig, ville have sex. Jeg nægtede. Så blev han sur og voldelig, men jeg nægtede stadig. Til sidst forsøgte han at voldtage mig. Flere gange,« siger hun med skam i stemmen.

Hun fortæller om de ulideligt varme dage i august, hvor mændene i hendes familie blev myrdet, og hvor hun fra den ene dag til den anden forlod en tryg tilværelse blandt muslimske naboer for at ende med at blive solgt på markedet som dyr.

Udgangsforbud

Shama’a havde udgangsforbud fra mandens private hjem i Mosul, og hver dag var en ny kamp for at beskytte sig mod hans seksuelle overgreb. Indtil han en dag gav op og leverede hende tilbage til IS.

»Efter at han smed mig ud, kom jeg i IS’ fangenskab igen. Jeg var låst inde i et lille hus med min søn. Efter nogle dage sagde de, at de havde fundet en ny køber. En mand fra Syrien. De sagde, han allerede var på vej,« fortæller Shama’a Ali.

Samme nat vågnede hun ved midnatstid. Hendes søn græd, han var sulten. Shama’a forsøgte at vække vagterne udenfor ved at banke hårdt på den låste dør. Der skete ingenting. Et kvarter senere skubbede hun så hårdt til døren, at den gik op. Udenfor lå de tre IS-vagter og sov. Hun stod stille i mørket et øjeblik, inden hun tog beslutningen. Så tog hun toårige Maid op og begyndte at gå. »Jeg gik i mørket med min søn i armene i fire timer uden at stoppe,« fortæller Shama’a Ali. Hun gik over marker og gennem det landskab, IS havde indtaget tre måneder forinden, da de stormede frem i det vestlige og nordlige Irak. Hun var bange, men de døde familiemedlemmer og slavemarkedet i Mosul fik hende til at fortsætte. »Jeg så en mand stå på en grusvej. Han så også mig og kom i min retning. Jeg stod helt stille. Det var en af de lokale arabere fra området omkring Mosul,« fortæller Shama’a Ali.

Hendes erfaring fra den mislykkede flugt i Sinjar-området havde lært hende, at truslen mod yezidierne ikke kun kommer fra IS. De lokale sunnimuslimske arabere, yezidiernes naboer gennem årtier, benyttede den islamiske fremmarch til at vende sig mod yezidierne og andre mindretal.

Shama’a Ali havde selv hørt talrige beretninger om, hvordan de sunnimuslimske naboklaner i nogle tilfælde angreb yezidierne, før IS nåede frem. I nattens mørke uden for Mosul kunne manden på den støvede vej være fra IS. Han kunne være en fjendtligt indstillet sunnimuslim. Han kunne være hendes sikre død.

»Manden var sunnimuslim. Jeg fortalte ham min historie uden at tænke på konsekvenserne. Jeg var udmattet,« siger hun.

En frelsende fremmed

Shama’a Ali var heldig. Manden på vejen var ikke blandt dem, der hjælper IS. I stedet ville han hjælpe hende.

»Han hjalp mig med at få fat i en kurdisk taxachauffør i området. Det blev min redning fra IS,« siger hun.

Taxaen kom. Chaufføren kørte hende hurtigt til den nærmeste Peshmerga-kontrolpost. Her fik Shama’a Ali lov til at ringe til sin bror. Tidligt samme morgen, 25 dage efter at IS havde skudt familien og solgt hende, blev hun hentet af sin bror og bragt i sikkerhed i Sharyah-flygtningelejren i irakisk Kurdistan. Som størstedelen af yezidi-flygtningene i det nordlige Irak kan Shama’a Ali ikke forene sig med tanken om at vende tilbage til landsbyen. Heller ikke hvis det lykkes koalitionen at drive Islamisk Stat ud af områderne. Som hun siger:

»Hvordan kan jeg flytte tilbage til de naboer, der har været med til at myrde mine venner?« Men Shama’a Ali, der skal føde sit andet barn i løbet af de kommende måneder, hører til de allersvageste flygtninge, der end ikke har råd til at leje en lejlighed et andet sted i Irak.

Hun drømmer om at bo i Europa, for børnenes skyld. Inderst inde frygter hun, at det aldrig vil blive muligt.