Sår. Hvide pletter på huden. Døde, der hverken er slået ihjel af kugler eller bomber.

Mens kampene i den nordsyriske by Kobane fortsætter, offentliggøres tre måneder gamle billeder af kurdiske ofre fra IS-offensiven i Kobane-provinsen.

Billederne vækker minder om det kemiske angreb i Ghouta ved Damaskus sidste år. Denne gang stammer de fra den kurdiske landsby Avdiko i Kobane-provinsen, der har været under IS’ kontrol siden begyndelsen af juli.

Efter erobringen af Mosul i Irak indledte IS en offensiv mod Kobane den 2. juli 2014 med henblik på at skabe et sammenhængende IS-kontrolleret område ved den tyrkiske grænse.

Offensiven blev bremset uden for byen Kobane, men det lykkedes IS at indtage en række kurdiske landbyer. Blandt dem landsbyen Avdiko, der ligger øst for Kobane. Ifølge kurdiske YPG-soldater mistede en række kurdere den 12. juli livet i et kemisk angreb foretaget af IS.

Billederne, som tænketanken MERIA i denne uge offentliggjorde for første gang, viser de kurdiske ofre. Flere af verdens føren­de eksperter er ikke i tvivl. Her er tale om en eller anden form for kemisk angreb. »Sårene på billederne synes at være et resultat af kemiske stoffer,« siger Jerry Smith til Buzzfeed ifølge Globalnews.ca, der tidligere har været chef for Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben i Syrien. I dag er han chef for konsulentfirmaet RameHead.

Det er den israelske journalist og forfatter Jonathan Spyer, der er kommet i besiddelse af billederne gennem sit omfattende netværk blandt de syriske kurdere. Jonathan Spyer har gentagne gange rejst i de kurdiske områder i Syrien under borgerkrigen.

»Lad mig først sige det rent ud. Jeg kan ikke bekræfte de kemiske aspekter på billederne, men jeg kan sige, at billederne er ægte, og at jeg har modtaget dem fra meget pålidelige kilder,« siger han til Berlingske.

Landsbyen under IS’ kontrol

Jonathan Spyer ønsker at påpege, at han har været i besiddelse af billederne i to måneder, og at de ikke er en del af en særlig PR-kampagne for kurderne, der er igangsat, fordi Kobane nu omtales i hele verden.

»Jeg har forsøgt at efterforske sagen så vidt muligt. Det er derfor, jeg først offentliggør dem nu,« siger han.

Det er vanskeligt at komme videre, for Avdiko har siden IS-offensiven i juli været under IS’ kontrol.

For Spyers vedkommende leder efterforskningen af de kemiske stoffers oprindelse i to retninger. Den ene er irakiske våbenlagre, og den anden er vidner fra den syriske by Raqqa, der har set IS opbevare særlige våben i depoter uden for byen.

Nisan Ahmed, der er sundhedsminister i Kobane-provinsen, bekræfter, at han i juli 2014 så ligene af mindst tre kurdiske YPG-soldater. Det var umuligt at fastslå deres dødsårsag, men de havde sår og var ikke dræbt af konventionelle våben.

En del af den research, Jonathan Spyer og tænketanken MERIA har foretaget, leder i retning af de kemiske våbenlagre i Muthanna i Irak, som IS erobrede i begyndelsen af juli 2014. Muthanna ligger 56 kilometer nord-vest for Bagdad i de sunni-dominerede områder.

Dengang bekræftede Iraks FN-ambassadør, Mohammed al-Hakim, at Muthanna-våbenlageret var blevet plyndret af IS-krigere. Han sendte et hastebrev til FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, hvori han fremhævede sagens alvor. I en efterfølgende udtalelse nedtonede Jen Psaki fra det amerikanske udenrigsministerium plyndringens betydning med det argument, at de kemiske rester ville være »vanskelige, hvis ikke umulige« at bruge i krigsførelse.

Det er de kemiske rester, IS mistænkes for at have brugt mod de syriske kurdere i Kobane-provinsen.

I en CIA-rapport fra 2007 fastslås det, at Muthanna-lageret ikke blev ødelagt til fulde efter krigen mod Saddam Hussein, og at forskellige kemiske stoffer, der dateres tilbage til 1980ernes Irak, stadig blev opbevaret på stedet. Blandt andet sennepsgas og sarin. En FN-rapport, der blev offentliggjort et år efter, at de særlige våbeninspektører forlod Irak i marts 2003, fastslår, at to underjordiske bunkere i Muthanna indeholdt kemiske stoffer. I bunker nr. 13 var raketter med sarin og i bunker nr. 41 raketter med sennepsgas.

Verden bør være bekymret

Den britiske ekspert i kemiske våben Hamish de Bretton-Gordon mener ikke, at IS er i stand til at fremstille kemiske våben. Men han er af den opfattelse, at IS har klare intentioner om at bruge kemiske og biologiske våben.

»Størstedelen af oppositionsgrupperne i Syrien, der kæmper mod IS, er ikke i stand til at forsvare sig mod kemiske angreb,« udtaler han til Buzzfeed. »At IS bruger kemiske stoffer er noget, verden bør være bekymret over. Det er noget, det internationale samfund bør undersøge,« siger han.

Ifølge Hamish de Bretton-Gordon blev mindst 15 IS-krigere dræbt tidligere i år, da organisationen forsøgte at udstyre raketter med improviserede klorin-ladninger.

New York Times offentliggjorde onsdag en artikel, der kortlægger en række tilfælde, hvor amerikanske soldater har været i nærkontakt med kemiske stoffer i Irak i tiden efter 2003. Mange af de kemiske stoffer er gemt i våbenlagre i de områder, der nu kontrolleres helt eller delvist af IS.

I en tidligere version af denne artikel manglede en kildehenvisning til Buzzfeed. Den har vi efterfølgende indføjet. Red.